112 For Knuste Hjerter

Nina Rask

05.31.2022 - By 24syvPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Da Nina bliver hovedkulds forelsket, befinder hun sig samtidig i en galoperende identitetskrise om livet, angst og hvorvidt hun egentlig overhovedet hører til i kvindekønnet. Mødet med denne store kærlighed skal ende med at forvirre hende, redde hende og give hende et knust hjerte i tusinde stykker på trods af, at kærligheden aldrig forsvinder. Komiker, radio og tv-vært Nina Rask fortæller om at holde slå-op-uge, hvor man gør alt det, man skulle have gjort, før det var for sent. Om at være i et parforhold, hvor køn ikke eksisterer og samtidig fylder alt. Hvor tvivlen på hvem man er, kan blive så voldsom, at den er for stor at rumme for selv den mest rummelige partner. Om det komplicerede ved sex, når maskulinitet og feminitet bliver vendt på hovedet, og vi stiller spørgsmålstegn ved alt, vi normmæssigt før har taget for givet. Og så fortæller hun om, hvordan man lykkes med at blive venner med sin store kærlighed og samtidig heler sig selv. Obs. Der bliver brugt ‘hun’ om ekskæresten i afsnittet. Men idag bruger de pronomenerne de/dem.Nina gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

More episodes from 112 For Knuste Hjerter