Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

134: Kærlighed på dansk


Listen Later

I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP sat sig for at finde de 11 bedste danske sange, som indeholder ordet “KÆRLIGHED” i titlen. For når der er tale om kærlighedssange, så kan man lige så godt gå direkte efter hjertet! Og her taler vi altså ikke onenightstands. Det er kærlighed, som har holdt i årtier.

Vi kommer denne gang meget kort forbi Adam og Eva samt Kresten Skjern og Elisabeth Friis. Vi får også råd om slankekure, møder en ung fyr med krummer i, udsender advarsler om risiko for glat føre på Krasnapolsky og humørsvingninger ved havehækken. Og har grunge også ødelagt kærligheden?

Vi møder også en kendt svensker, som kan oversætte danske hits til engelsk, og vi bliver lokket med en klassisk Klassens Time-kage og fuglefløjt. Desuden hører vi om et sprunget vandrør og om vejen ud af jazzmiljøet. Og hvorfor synger James Hetfield fra Metallica ikke duet med en af vores store sangerinder?

Således kan vi sprede tiltrængt årgangskærlighed over det ganske danske land, fordi vi har en helt fantastisk forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så læg trygt dit musikalske hjerte i Goes to 11s hænder. Vi kvitterer ved at sende masser af skøn musik og gode historier din vej.

De bedste hilsner fra
JP & Peter
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlisterBy Lackluster Productions