(01:28) One takes er efterhånden er sjælden bedrift, som filmfotografer kaster sig ud i, og derfor er The Northman en sjælden fugl i det moderne filmreservat. Men hvorfor egentlig? Og hvad kan et one take, som mange små klip ikke kan? Det spørger Babylon to prominente stemmer fra filmindustrien om.
(23:44) I går undskyldte Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen for i december at have iværksat en undersøgelse af medarbejderes ageren på sociale medier. Babylon vender sagen med Weekendavisens tillidsrepræsentant Gunver Lystbæk Vestergård og kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.
(39:49) Prins Nicolais modelkarriere. Prins Christians FCK-tørklæde. Og Prinsesse Isabellas Tiktok-video. Vi har på det seneste set flere eksempler på, hvordan Kongehusets unge kæmper med at navigere i krydsfeltet mellem den royale og den almindelige verden. Og det kan skyldes, at det i dag er mere bøvlet at være ung og royal.
(48:02) Der er mange forstyrrende elementer ved Stram Kurs-lederens offentlige optrædener, men spørgsmålet på alles læber må være: Hvor meget har den mand tabt sig og hvordan? Stenalderkost, Keto eller juice-kur? Vi får Paludans bedste tips og tricks til at holde den slanke (stramme) linje.
Gæster:
Manuel Claro, filmfotograf
Kim Høgh, Leder af Filmfotografuddannelsen på Den Danske Filmskole
Gunver Lystbæk Vestergård, Weekendavisens tillidsrepræsentant
Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver
Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert
Rasmus Paludan, partileder af Stram Kurs
Vært:
Ida Gaunø
Tilrettelæggere:
Frederik Westergaard
Niels Frederik Rickers
Cecilie Dumanski
Mille Ørsted
Producer:
Cecilie Dumanski
Redaktør:
Mille Ørsted