Psykologen i Øret

Denne 5 minutters evidensbaserede øvelse hjælper dig med at forebygge, stress og håndtere livet, når det er svært

02.05.2021 - By Birgitte SølvsteinPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Hvis jeg skulle nævne én ting, der har hjulpet mig mere end noget andet, så er svaret: den øvelse, jeg lærer dig her. Det er en evidensbaseret øvelse til forebyggelse af stress men udover det, så hjælper den dig også bare med at håndtere livet i det hele taget.

Livet er stressende – det er et faktum, der ikke er til at komme udenom. Og vi behøver heller ikke et stressfrit liv, for det ville være meningsløst. Det, vi behøver, er styrke til at kunne møde livets udfordringer, så vi ikke bliver væltet omkuld af dem.

Lær en evidensbaseret øvelse til forebyggelse af stress

I dag giver jeg dig en evidensbaseret øvelse til forebyggelse af stress, der giver dig styrke og robusthed. Den styrker og beroliger dit nervesystem, hvis du allerede er overbelastet, og den hjælper dig med at forebygge stress, når du gennemlever meget svære og krævende perioder i dit liv.

Du kan lytte til podcastepisoden eller læse blogindlægget (indholdet er det samme), og nederst på siden kan du gratis hente øvelsen uden den introduktion, jeg giver i podcasten.

Læs eller lyt med her, hvor jeg kommer ind på:

* At du ikke er en undtagelse pga. din personlighed eller situation* Hvad Mindful Self Compassion (MSC) er, og hvorfor det modvirker stress* At selvmedlidenhed og passivitet er fjender og ikke venner* Backdraft – at det kan være voldsomt, når du åbner døren til dit hjerte for første gang i lang tid* At du skal huske både yin og yang i self compassion* Jeg guider dig i en 5-minutters øvelse: Mindful self compassion pause med yin og yang, som du kan hente gratis længst nede i indlægget uden introduktionen.

Nej, du er ikke en undtagelse pga. din personlighed eller situation

De fleste af os (inkl. mig selv) føler, at vi sikkert er en undtagelse, og at de ting, der virker for andre, ikke virker for os. Det tænker vi, fordi vi enten tror, at vi som personer er særligt uduelige eller bare anderledes. Eller også tænker vi, at vores sitation er en undtagelse.

Jeg har netop afsluttet et kursus med Kristin Neff, som er én af pionerene indenfor Mindful Self Compassion. Den øvelse, jeg lærer dig i dag stammer fra den metode, hun har udviklet. Vi talte netop om denne tendens – at vi føler, vi sidder fast, fordi vi er anderledes. Men som Kristin sagde;

Everyone is stuck in a unique wayKristin Neff

Og hun har ret. Før eller siden kommer vi alle til at side fast. Ikke fordi vi er noget særligt, men fordi vi er mennesker. Og jeg har erfaret, at ingen situation eller person er så håbløs, at vi ikke kan ændre tingene til det bedre, hvis vi dropper offerrollen og er villige til at arbejde med os selv og vores indstilling.

Mindfull Self Compassion - robusthed og ro handler om, hvordan du møder dig selv i det svære

Kristin Neffs metode "Mindful Self Compassion" er ét eksempel på en række metoder, der er vundet frem de senere år, som har særlig fokus på self compassion – medfølelse, omsorg og venlighed overfor dig selv.

Det er en videreudvikling af mindfulnessbaserede metoder, og man har fundet ud af, at det, der medfører forandring og bedring både transdiagnostisk (på tværs af forskellige problematikker) og transmetodisk (på tværs af forskellige metoder), er self compassion.

Hvad vil self compassion så sige i praksis? Ifølge Kristin Neffs teori kan man dele self compassion op i 3 komponenter:

* Mindfulness som modsætning til overidentificering med tanker og følelser. At være bevidst nærværende og til stede med det,

More episodes from Psykologen i Øret