Den svenske forsker Karin Modig og hendes team på Karolinska Institutet har i mange år interesseret sig for, hvorfor nogle mennesker når en helt særlig milepæl: At blive 100 år gamle.

For at finde svar har de analyseret omfattende helbredsdata fra mere end 270.000 personer født mellem 1920 og 1922, som forskere har fulgt siden de fyldte 70.

De er så blevet sammenlignet med jævnaldrende, der døde tidligere.

Er hemmeligheden bag et langt liv, at nogle mennesker kan udskyde sygdomme? Eller handler det om, at de simpelthen er bedre til at overleve dem?

"Det er et spørgsmål, vi forskere har diskuteret i årevis," skriver Karin Modig i en artikel i The Conversation.

Nu har hun og kollegerne fundet nye svar.

I en nyligt offentliggjort artikel i det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet præsenterer forskerne deres resultater.

Resultaterne peger på, at der er noget særligt ved 100-årige.

Ikke blot får de færre sygdomme gennem livet - de udvikler dem også langsommere.

De har desuden mindre risiko for at blive ramt af dødelige sygdomme, som alvorlige hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med deres jævnaldrende, der lever kortere.

For eksempel havde kun 12,5 procent af 100-årige haft et hjerteanfald, da de fyldte 100 år.

Blandt dem, der døde i alderen 80 til 89 år, var tallet næsten dobbelt så højt, nemlig 24 procent.

Det tyder på, at 100-årige både udsætter og i mange tilfælde helt undgår sygdomme.

"De lever ikke bare længere, fordi de overlever dem," skriver Karin Modig i The Conversation.

I et andet studie har forskerne undersøgt 40 andre sygdomme. Her kom de frem til det samme: 100-årige udvikler færre sygdomme.

Hjerte-kar-sygdomme koster mange mennesker livet.

100-åriges evne til at undgå disse sygdomme kan derfor være afgørende for at forstå, hvorfor de lever så længe, mener forskerne.

Studiet viser, at de også har en lavere risiko for at udvikle neuropsykiatriske sygdomme, herunder depression og demens, i løbet af livet.

Et andet karakteristisk træk ved de 100-årige er, at når de endelig bliver syge, rammes de oftere af sygdomme, som kun påvirker ét organsystem.

Det gør sygdommene lettere at behandle, vurderer forskerne.

For de fleste ældre forværres helbredet markant, når de når omkring 90-årsalderen, men her skiller 100-årige sig dog ud.

De oplever ikke den samme kraftige stigning i helbredsproblemer på dette tidspunkt i livet.

Vegard Fykse Skirbekk, er professor ved Universitetet i Oslo og forskningsleder ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, kender til studiet og vurderer, at det er af høj kvalitet.

"Det er både vigtigt og relevant," siger han.

Ifølge Vegard Fykse Skirbekk er det solid sundhedsforskning at følge individer over så lange livsforløb. Det burde forskere gøre langt mere, mener han.

"Meget sundhedsforskning bygger på kortsigtede registerdata, hvor man kun ser på nogle få måneder eller år af menneskers liv," siger han.

"Her har forskerne et langt større perspektiv. De har koblet undersøgelser og registre, så de kan følge, hvordan det er gået med mennesker gennem hele livet - både i forhold til helbred og sygdomshistorik."

Det lange tidsperspektiv gør studiet til noget helt særligt, mener Vegard Fykse Skirbekk. Men også resultaterne er bemærkelsesværdige.

"Vi taler ofte om livsstil og risikofaktorer, men at 100-årige faktisk undgår sygdomme gennem et langt livsforløb, er vigtig og interessant viden."

Karin Modig beskriver selv resultaterne som både spændende og opmuntrende i The Conversation.

"Det viser, at det faktisk er muligt at ældes langsommere, end vi normalt almindeligvis forestiller os. Det udfordrer den udbredte opfattelse af, at et længere liv uafværgeligt betyder mere sygdom."

Men om dette særlige aldringsmønster skyldes genetik, livsstil, miljø - eller en kombination - er stadig uklart, påpeger hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.