Måske er den såkaldte Missionsbefaling at finde i Matt 4,18-20 fremfor i Matt 28,18-20. Det er en utrolig spændende og ret udfordrende tanke. Dagens budskab er knyttet til ‘menneskefiskeri’, Guds ultimative strategi. Vi tager udgangspunkt i beretningen om Gud, en engel, Kornelius, hans husstand og Peter. En overraskende række af dagligdags begivenheder og gøremål… en ramme gjort af det naturlige hvori Guds overnaturlige træder ind. Intet højtideligt, højkirkeligt eller højt passioneret ved det. Det er Riget, som rykker frem med rå og enkel kraft og får kolossale store konsekvenser. Det er det, Guds kirke skal tilbage til.