03.16.2019 - By DR
Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af:
Ida Auken - Folketingspolitikeren med rødder i en teologisk uddannelse, og med et hjerte der banker for klima og miljø. Har en fortid i SF og har også en miljøministerpost på CV'et. Sidder i dag i Folketinget for Radikale Venstre, hvor hun har en stribe ordførerskaber.
Thomas Buttenschøn - Sangeren der har underholdt med et hav af albums, men også med sin optræden i programmer som 'Vild med Dans' og 'Danmark har Talent'. Også i 'Cirkus Summarum' og på Ramasjang har vi mødt ham. Nu er der et nyt personligt album klar.
Dak Wichangoen - Mesterkokken der laver mad på Michelin-niveau, men som også var en stjerne på et dansegulv, da hun blev nummer 4 i 'Vild med Dans'. Vandt sidste år kokke-konkurrencen 'Sol over Gudhjem'. Nu er hun dommer i 'Maddysten' på DR1 hver onsdag.