Psykologen i Øret

En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag

11.09.2020 - By Birgitte SølvsteinPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

At skrive har reddet mit liv mere end én gang. Det kan være svært at sætte en finger på, hvordan og hvorfor det virker, men det gør det i hvert fald for mig og for mange andre.

At skrive kan vi bruge til alt muligt. Til at bryde mentale blokeringer, bearbejde følelser eller bare få tankemylder ud af hovedet og ned på papir. Min egen erfaring er, at dét at skrive på jævnlig basis kan være livsforandrende, og det er der også et væld af videnskabelige undersøgelser, der tyder på.

I dette indlæg (eller podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) viser jeg dig en dagbogsøvelse, som jeg selv bruger for tiden. Den kan ændre dit liv, fordi den hjælper dig til at få bedre dage – én dag ad gangen.

Jeg kommer bl.a. ind på:

* Et par bøger, der handler om, hvordan skrivning kan helbrede og forandre dit liv* Hvorfor jeg synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis, og hvad jeg gør for at få det til at lykkes* En dagbogsøvelse til din morgen, som består af 3 spørgsmål, hvilket kan ændre din måde at leve på

https://open.spotify.com/episode/7nvihfDbVuo2XYiDsir5e4?si=1HByoXM7R8CdubsE42Jn-w

Hvorfor virker det at skrive – og hvad siger videnskaben?

Man kunne sige mangt og meget om, hvorfor det virker at skrive. Gennem de seneste årtier er der lavet masser af videnskabelige undersøgelser med forskellige typer af skriveøvelser, der tyder på, at skrivning kan gavne ikke bare vores mentale men endda også fysiske helbred.

Her vil jeg ikke komme ind på enkelte studier men nævne et par af de bøger, som jeg er blevet klogere af, og som du kan dykke ned i, hvis du gerne vil vide mere om skrivningens effekt samt inspireres til flere øvelser.

Jeg har en hel stak af bøger om skrivning. Expressive Writing. Words that Heal af Pennebaker og Evans er en klassiker, der opsummerer forskningen på området og giver forslag til forskellige strukturerede skriveøvelser. En anden bog, der henvender sig mere til terapeuter og undervisere er redigeret af Gillie Bolton m.fl. og hedder Writing Works. A Resource Handbook for Therapeutic Writing Worskshops and Activities. En tredje bog er Anette Aggerbecks Skriveterapi. Din guide til personlig vækst, der også indeholder mange gode dagbogsøvelser til forskellige formål.

Videnskaben tyder på (og min erfaring siger mig), at dagsbogsskrivning eller dét at lave forskellige skriftlige øvelser bl.a. kan:

* Nedbringe vores stressniveau og dermed gavne det fysiske helbred* Give os følelsesmæssig afklaring* Afhjælpe tankemylder* Hjælpe os med at bryde vaner* Gør os mere robuste* Motivere os til at handle i overensstemmelse med vigtige værdier* Hjælpe os med at give slip på fortiden* Give os adgang til kreative løsninger på problemer

Alt i alt er der mange gode grunde til at skrive, og du behøver ikke kende til videnskaben bag for at gå i gang med det.

Da jeg besøgte Gillie Bolton (forfatter og ekspert i skriveprocesser) i London for nogle år siden, sagde hun noget til mig, som jeg nu vil sige til dig:

Stol på skriveprocessen.

Jo mindre, du spekulerer over dét at skrive og jo mere, du bare skriver, des bedre. Stol på at bare dét at skrive vil bringe gode ting med sig og kast dig ud i det.

Trust the writing...

Er det bare mig,

More episodes from Psykologen i Øret