Hvilken uge jeg er kommet hjem til: Vi fik nogle nye ministerier og ministre, så vi nu har den største regering i Danmarkshistorien med 25 ministre.
Den bedste nyhed var, at vi ENDELIG får et ministerium for civilforsvar og cybersikkerhed, og et ægte Digitaliseringsministerium UDEN ligestilling.
Og så var der et event i den danske Oracle-brugergruppe, hvor udviklingsværktøjet APEXs nye, fantastiske AI-muligheder blev præsenteret og en efterfølgende debat om AI og vores fælles fremtid.
I 1987 blev jeg præsenteret for ”et 4.generations-udviklingsværktøj, hvor man kunne lave fine applikationer uden at kode” (det hed SQL*Forms 2.3) og APEX med AI lover det samme – dog med tilføjelsen af modeordet ”nocode”. 37 år gør alligevel en forskel…