(01:30) Der er opstået en massiv kløft i det københavnske datingmarked. Der er nemlig langt flere singlekvinder, end der er singlemænd. Men hvordan kan det egentlig være? Hvorfor vil mænd og kvinder ikke mødes på midten? Babylon spørger en kønsforsker.
(11:00) De københavnske single-kvinder har alt for høje forventninger til datingmarkedet. Sådan lyder dommen fra en debattør. Så spørgsmålet er: Hvor skal man så kigge hen, når man er kvinde på 30 år, single and ready to mingle?
(21:52) På den årlige metalfestival Copenhell er der en klar overvægt af mandlige festivaldeltagere. Og måske er “en tur i Helvede” netop af den grund det ideelle sted for en singlekvinde at møde sit mandlige match? Babylons reporter iklæder sig festivaltøjet og tager sagen i egen hånd.
(34:20) Et besynderligt middagsselskab. Sådan kan man måske bedst beskrive det billede, som for nylig dukkede op på Frikirkenets Facebook-side, hvor Bjørn Lomborg, højreorienterede debattør Jordan Peterson, medstifter for netmediet Zetland, Lea Korsgaard og Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek sad stimlet sammen på en Københavnsk restaurant.
(45:08) Fagbladet Journalisten uddeler hvert år den såkaldte Lukkethedspris til den organisation, myndighed, virksomhed eller person der er bedst til at undgå pressens ivrige henvendelser. Så hvem vinder den i år? Følg med når vi Babylon stiller om til uddelingen fra Folkemødet i Allinge.
Gæster:
Steen Baagøe Nielsen, køns- og uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet
Anne Sofie Allarp, forfatter, debattør og podcaster
Cecilie Dumanski, reporter på Babylon på 24syv
Katrine Julskjær, gæst på Copenhell
Rachel Pheobe, gæst på Copenhell
Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet
Alexander Wils Lorenzen, journalist på 24syv
Vært:
Ida Gaunø
Tilrettelæggere:
Cecilie Dumanski
Maria Asmine Dam
Mille Ørsted
Ida Gaunø
Producer:
Niels Frederik Rickers
Redaktør:
Mille Ørsted