Klimavenlige løsninger i landbruget kan have en bagside - især for dyrene.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af en ny rapport.

Når man forsøger at producere kød med en lavere CO2-udledning, sker det ofte ved at få dyrene til at vokse hurtigere eller føde flere unger. Det lyder måske smart for klimaet, men det kan gå ud over dyrenes velfærd.

For eksempel betyder større kuld hos svin, at flere smågrise skal deles om soens patter. Det medfører mere konkurrence, flere skader og højere dødelighed.

Hos slagtekyllinger er hurtigere vækst lig med lavere klimaaftryk, men det kan føre til smertefulde benproblemer og dårligere trivsel.

"Det ser måske pænt ud i klimaregnskabet, men dyrene betaler prisen," siger Emma Hvidtfeldt Jensen, postdoc ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved AU Viborg og en af rapportens forfattere.

Forskerne bag rapporten mener, at dyrevelfærd skal regnes som en lige så vigtig del af bæredygtighed som klima, miljø, økonomi og sociale forhold.

"Hvis vi kun går efter klimamålene, risikerer vi at ende i et spor, som samfundet og forbrugerne ikke accepterer," siger Emma Hvidtfeldt Jensen.

Derfor opfordrer forskerne til, at vi tænker dyrenes velfærd ind helt fra starten, når vi udvikler nye klimaværktøjer og produktionssystemer.

Hvis det ikke sker, kan konsekvensen kan blive, at man om få år må 'reparere' på dyrevelfærden, fordi de valgte løsninger har utilsigtede effekter, siger Lene Juul Pedersen, professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, og medforfatter til rapporten og tilføjer:

"Vi har et vindue nu, hvor vi kan gentænke systemerne, før vi låser os fast på klimaværktøjer, der senere viser sig at skade dyrevelfærden."