Psykologen i Øret

Gratis masterclass i frygt, angst og forsvarsmekanismer

01.11.2021 - By Birgitte SølvsteinPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Dagens podcastepisode er en gave, jeg gerne vil give dig. Lige nu er mange usædvanligt pressede, og stress og frygt vækker angst og forsvarsmekanismer, og derfor får du i dag en masterclass i frygt, angst og forsvarsmekanismer. Det er en lydlektion, som jeg introducerer dig til i podcastepisoden, og som du derefter kan høre i den fulde længde lige her.

Denne masterclass er den første af 4 lektioner i et minikursus, du får med som bonus lige nu, hvis man køber enten Selvhjælp til Angst eller mit onlineforløb til stressramte. De andre 3 lektioner er:

* Om OCD, sygdomsangst og angst for smitte – hvad du skal være særligt opmærksom på* SLD-åndedrættet: Stille, dybt og langsomt åndedræt til ro, antiviral effekt og bedre iltoptag* Brahmari-åndedrættet: Åndedræt med vibration for ro i nervesystemet og antiviral effekt

Mange er ekstra pressede her under den sidste, men lange, Coronanedlukning, og derfor vil jeg gerne give dig noget, der kan være en konkret hjælp til at håndtere stress og frygt. Jeg er sikker på, at du vil lære noget.

Lyt med her:

En Masterclass i frygt, angst og forsvarsmekanismer

Denne Masterclass er kort men dyb. Du får indsigt i sammenhængen mellem frygt og angst og i de mest almindelige forsvarmekanismer. Det er samtidig en praktisk mini-workshop, så jeg stiller dig en række enkle spørgsmål. Du svarer og bliver undervejs klogere på dig selv, og hvad du kan gøre, for at komme i en bedre og mere bevidst retning.

Du kortlægger din egen naturlige frygt og får input til, hvordan du håndterer den. Du kigger på din angst, og hvad der fodrer den, og du bliver bevidst om dine egne forsvarsmekanismer. Og der er det med forsvarsmekanismer, at når vi henter dem fra det ubevidste og ind i bevidsthedens lys, så har de ikke længere samme magt over os.

Corona: katastrofekurs eller selvudvikling på speed?

Vi taler ofte om (eller det gør jeg i hvert fald), at vi kan bruge de svære ting som en løftestang til at udvikle os og til at leve et bedre liv. Men sådan går det jo ikke altid. Sandheden er, at kriser og udfordringer kan sende os i begge retninger. Enten lærer vi noget og bliver klogere og stærkere, eller også slår det os helt ud af kurs. Faktisk er min erfaring, at vi ofte først bliver slået helt ud af kurs for så langsomt at finde ind på den rette kurs med tiden.

Denne masterclass er en hjælp til at holde dig på den rette kurs. Eller i det mindste en hjælp til, at du ikke ikke slingrer alt for meget på vejen. Der er ingen tvivl om, at det er en hård periode, vi gennemlever lige nu. Men du har stor indflydelse på, hvordan du kommer igennem. Hvis du vil, kan denne tid give anledning til personlig udvikling og mere bevidsthed, hvis du lige nu oplever masser af stress, frygt og angst.

Bemærk at "personlig udvikling" ikke betyder, at du lever livet perfekt. Det er der ingen, der gør. Det er noget med fremgang én dag ad gangen. Det kræver først og fremmest viljen til at se ærligt på dig selv. Har du den, så kommer du videre.

Hvis du blev inspireret af denne episode så tjek også følgende ud:

* Coronatræthed: sådan står vi distancen* Psykologisk overlevelsesguide til isolation* Selvhjælp til angst* <a href="https://soelvstein.wpengine.

More episodes from Psykologen i Øret