"Jeg stopper ikke, før jeg har lavet en løsning, der faktisk hjælper min far."

Tobias Bendix Nielsen er 20 år og i fuld gang med at udvikle en teknologi, der kan oversætte hjernesignaler til bevægelse. Et projekt, han kalder 'Fra tanke til bevægelse'.

Det gør han ikke for at vinde priser, men for sin far, der lever med Parkinsons sygdom.

Tobias' far fik diagnosen i en alder af blot 36 år, og siden da har Tobias fulgt sin fars kamp på tæt hold. Han er lige begyndt at læse fysik på Aarhus Universitet, men ved siden af bruger han al sin fritid på en opfindelse, der måske en dag kan gøre livet lettere for mennesker med Parkinson.

Undervejs har han vundet førstepladsen i Unge Forskere, Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, og kvalificeret sig til europamesterskabet i science, som løber af stablen i næste uge.

Men for Tobias er det kun ét skridt på vejen mod noget langt vigtigere.

I 11 år har Tobias' far, Kasper Bendix, levet med Parkinsons sygdom. En sygdom, der langsomt nedbryder de nerveceller i hjernen, som normalt styrer kroppens bevægelser.

Selvom hjernen stadig tænker klart, og kroppen stadig er rask, kan de ikke længere samarbejde, som de skal. Og forbindelsen imellem dem bliver svagere dag for dag.

Sygdommen har gjort det umuligt for Kasper at arbejde, og selv de mest simple bevægelser kræver nu vilje, koncentration og tid.

I sit projekt forsøger Tobias at finde en måde at hjælpe sin far ved at gå udenom de dele af nervesystemet, som ikke virker.

"Med en hjelm fyldt med små elektroder kan jeg måle hjerneaktivitet. Ud fra det har jeg lavet en AI-model, som kan forudsige, hvilke bevægelser man prøver at lave," forklarer han.

Vi besøger Tobias i hans hjem i Risskov. På spisebordet ligger hjelmen, og ved siden af står en robotarm med seks led, som han selv har bygget. Den er koblet til systemet og bevæger sig, når hjernen sender signal. Ligesom en rigtig arm ville gøre det.

"På den måde genskaber jeg forbindelsen mellem tanke og bevægelse," siger Tobias.

Når vi vil bevæge os, sender hjernen signaler gennem kroppen. Det er denne hjerneaktivitet, som Tobias er ved at lære sin kunstige intelligens, så den kan genkende de signaler, der får kroppen til at gøre noget bestemt. Det gør han ved at få den til at analysere store mængder data.

Det er stadig tidligt i udviklingen, men Tobias' mål er, at systemet en dag kan bruges til at styre et exoskelet, som kan hjælpe hans far med at bevæge sig mere frit i hverdagen. Mens Tobias fortæller, trækker Kasper en stol hen til bordet. Det foregår i små, stive ryk.

Selvom det lyder som et helt utroligt projekt for en 20-årig, så tvivler Kasper ikke på sin søns evner.

"Jeg tror på ham," mumler han. Parkinsons sygdom har påvirket hans tale, og ordene kommer langsomt, men det gør dem ikke mindre betydelige.

"Og jeg håber, hans system kan komme til at give mig lidt frihed igen."

Kasper har endnu ikke selv prøvet Tobias' system, da han har fået indopereret nogle elektroder i hjernen, som har hjulpet ham med sin Parkinson. Han venter på at få grønt lys fra sin neurolog.

Ønsket om at hjælpe sin far har altid fyldt hos Tobias, men det var først i december 2024, at han rigtig fik en idé om, hvordan det kunne lade sig gøre.

Han trækker lidt på smilebåndet, da vi spørger, hvor inspirationen til hans prisvindende projekt kom fra.

"Det hele startede egentlig, da min bedste venindes farmor havde købt for mange flødeboller," griner han.

De ekstra flødeboller blev en god undskyldning for at invitere Tobias med til familiens juleklip, og her faldt snakken på faren og Parkinson. Hvordan hænger tanker og bevægelser egentlig sammen?

Det blev startskuddet til hele projektet, som han stillede op med i konkurrencen Unge Forskere.

I et hurtigt tempo, der nok matchede hans puls under prisoverrækkelsen til Unge Forskere, fortæller Tobias:

"Det endte med, at jeg vandt kategorien Technology og nogle særpriser, som gav mig muligheden for at komme med til EM i science. Det føles næsten som en drøm."

"Det...