Da vores læser Jesper kontaktede os på Spørg Videnskaben med et spørgsmål om potteplantens historie, var der også et andet spørgsmål, der trængte sig på.

Under en ferie til De Vestindiske Øer, opdagede Jesper nemlig, at flere af de potteplanter, der var på de caribiske øer, også er populære i Danmark.

Det fik ham til at undre sig:

"Har Danmarks rolle som kolonimagt mon har haft betydning for potteplantens historie, både i Danmark og på De Vestindiske Øer?" skrev han til Spørg Videnskaben.

For at besvare den del af Jespers spørgsmål har vi allieret os med Anette Vandsø, som er lektor i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet. Du husker hende muligvis fra vores forrige artikel 'Hvornår begyndte vi at have potteplanter i Danmark?'

Men også Martha Ann Fleming, som er gæsteforsker på Statens Naturhistorisk Museums botaniske afdeling, har stillet sin viden til rådighed.

Tilfældigvis er begge forskere aktuelle med bogen 'Plantefeber - Verden i vindueskarmen', der også udmønter sig i udstillinger på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Bogen udkommer, og udstillingen starter 3. september i år.

Når Jesper undrer sig over, om Danmarks kolonihistorie har påvirkning på de planter, der har været og er i Danmark, er det med god grund, mener Anette Vandsø:

"Man kan slet ikke adskille stueplanternes historie fra Europas koloniale fortid og den transnationale handel, den var del af. For prydplanterne er jo en del af de ekstremt mange planter, man flytter på tværs af kontinenter og opdyrker i adelens haver."

For ikke at glemme de botaniske haver, hvor man har studeret den natur, som man var i færd med at opdage.

Og selvom hun finder det plausibelt, ved Anette Vandsø ikke med sikkerhed, om De Vestindiske Øer også omvendt er blevet præget af dansk potteplantekultur, selvom der formentligt var folk på øerne, der havde indrettet sig i stil med tidens danske mode.

Og det er her, når snakken falder på De Vestindiske Øer, at Martha Ann Fleming kommer ind i det blomstrede billede.

Hun er ekspert i den økonomiske botanikhistorie, der er repræsenteret i herbariesamlinger (samling af pressede og tørrede plantedele eller hele planter, red.) af tørrede landbrugs- og lægeplanter - som aloe veraen på billedet herover - samt krydderier, som blev bredt forhandlet mellem kolonierne og Europa fra 1600-tallet og frem.

Og så ved hun en ting eller to om netop tropiske stueplanter:

I 1800-tallet blev handlen med stueplanter muliggjort af flere teknologiske fremskridt, forklarer Martha Ann Fleming.

"Spørgsmålet var bare, hvor meget datidens danskere var villige til at betale for planterne," siger hun.

De teknologiske fremskridt, Martha Ann Fleming nævner, var blandt andet:

Dampdrevne skibe med skruepropel, der kunne transportere skibene hurtigere og mere sikkert på tværs af havene

Jernskibe, der kunne fragte mere gods end ældre træskibe

En særligt forseglende og beskyttende beholder kaldet 'Wardian case' blev opfundet til at fragte levende planter sikkert fra udlandet til Europa

Centralvarme blev indført i overklassens boliger og på planteskoler for at give de tropiske planter bedre betingelser i det koldere europæiske klima

Produktionen af vinduesglas blev industrialiseret i 1848 og gjorde det billigere at have større vinduer i hjemmene, samt muliggjorde at flere kunne bygge drivhuse i overklassens hjem

At netop de teknologiske fremskridt i de danske hjem har haft betydning for tropiske planter i Danmark fra 1800-tallet, køber Anette Vandsø ind på.

"Efter 1920 bliver centralvarme udbredt i Danmark, og dermed får man en mere jævn temperatur indenfor i stuerne," siger hun.

"I takt med, at husene bliver mere isolerede og får større vinduer og klimaanlæg med en stabil temperatur, bliver vores stuer mere gunstige for tropiske planter, og i dag er en plante som monsteraen (Fingerfilodendron) meget udbredt i stuerne, mens man sjældent ser en gyldenlak eller en myrte."

Hvorvidt der var folk fra det bedre borgerskab, der allerede før 1800-tallet havde tropiske stue...