Vi fører en lydløs samtale med os selv inde i hovedet. Denne indre stemme kan vise sig at være nøglen til at give mennesker, der har mistet taleevnen, muligheden for at kommunikere igen.

Men ikke alle vores tanker egner sig til at blive hørt af andre.

Nu har forskere ved Stanford University i USA udviklet et system, der kan oversætte hjerneaktivitet til tekst og tale.

Systemet bygger på, at patienten koncentrerer sig om, hvordan ordene bliver udtalt. Men det kan være både tidskrævende og anstrengende.

Studiet peger på, at det i fremtiden måske er nok blot at tænke ordene stille for sig selv.

Et sådant system kan gøre det lettere og mere naturligt for mennesker med alvorlige tale- og bevægelseshandicaps at kommunikere, forklarer Erin Kunz fra Stanford University, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

I studiet kunne forskerne se, at systemet opfangede ord og sætninger, som blev sagt inde i hovedet, med op til 74 procents nøjagtighed.

"Det er utrolig spændende," siger Asta Kristine Håberg.

Studiet beviser et koncept - at det faktisk er muligt at afkode indre tale, tilføjer hun.

Asta Kristine Håberg er professor ved Institut for Neuromedicin og Bevægelsesvidenskab ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

Fejlprocenten er dog stadig forholdsvis høj, hvilket betyder, at meningen i sætningerne ofte ikke blev gengivet korrekt.

"Men det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid og træning," siger Asta Kristine Håberg.

Er det tankelæsning, vi ser her?

"Ja, på en måde. Men det er ikke fri tankelæsning. Deltagerne fik besked på at læse noget for sig selv, tælle eller tænke på en yndlingsting. Det er altså ikke tilfældige indfald, som den kunstige intelligens har afkodet."

Hun understreger også, at det ikke betyder, at man nu frit nu kan læse folks tanker. Det kræver både et kirurgisk indgreb i hjernen og avanceret teknologi, der arbejder sammen.

Fire personer deltog i studiet. Tre af dem havde mistet taleevnen som følge af ALS, og én som følge af en blodprop i hjernen.

Deltagerne fik indopereret et implantat i hjernens motoriske barkområde, som kan kobles til en computer.

Systemet, som kaldes hjerne-computer interfaces (brain-computer interfaces eller BCI), muliggør direkte kommunikation mellem hjernen og en ekstern enhed, for eksempel en computer eller protese, ved at registrere og oversætte hjernesignaler til kommandoer.

Udviklingen på området har taget store skridt de seneste år.

"Den samlede viden om hjernen, kombineret med fremskridt inden for elektrod-teknologi og kunstig intelligens, gør det nu muligt at give folk stemmen tilbage, som de havde før. Det er helt nyt," siger Asta Kristine Håberg.

Asta Kristine Håberg forklarer, hvordan systemet i det nye studie fungerer:

"Man indoperer en måtte med mikroelektroder, som lægges oven på hjernen. Derefter aflæses de elektriske signaler."

Måtten ligger over de områder, der styrer, hvordan vi bevæger munden, når vi taler.

"Forskerne kigger på hjernesignaler, der svarer til, at du åbner munden, bevæger læberne eller tungen. Disse bevægelser repræsenterer bestemte lyde, som 'b' eller 'kj'. På baggrund af de lyde kan en kunstig intelligens regne ud, hvilke ord personen ville sige."

Forskerne gik et skridt videre i det nye studie: De ville se, om systemet også kunne fange signaler fra vores indre stemme.

Deltagerne skiftede mellem at tænke på at udtale ordene og blot sige dem for sig selv inde i hovedet.

Det viste sig, at systemet kunne opfange signaler fra begge situationer. Signalene lignede hinanden, men den indre stemme kom fra et lidt andet sted i hjernen.

Der var flere grunde til, at forskerne ville undersøge indre tale, forklarer Asta Kristine Håberg.

"Vi ved, at områderne for indre tale i hjernen ligger tæt på de områder, der styrer tale. Derfor kan en neuroprotese, som denne elektrode-måtte, risikere at opsnappe ting, man egentlig ikke ønsker, andre skal høre."

For en del patienter kan indre tale fungere bedre eller gøre, at de kan svare hurtige...