"Jeg har heller ikke fortalt det til mine venner… Jeg er bange for deres reaktion. Jeg fortalte det til én person, og nu taler han ikke med mig længere."

Sådan fortæller en kvinde bosat i København. Man skulle tro, hun talte om noget skamfuldt eller socialt uacceptabelt, men hun fortæller faktisk om sit brug af antidepressiv medicin.

Det skal dog lige siges, at denne samtale fandt sted for mere end 20 år siden.

Men har tingene ændret sig siden da? Lever vi i dag i en verden, hvor folk føler sig trygge ved - hvis de ønsker det - at tale åbent om deres brug af antidepressiv medicin, ligesom man gør med anden medicin?

Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet.

Nylige studier viser, at det gør det sværere at fastholde behandlingen, hvis man føler skam eller forlegenhed over at tage antidepressiv medicin.

Mange forventer stadig at blive dømt, hvis de vælger at være åbne om deres medicinbrug:

"Jeg tænkte bare, at jeg ikke havde lyst til at blive dømt for det," sagde en bruger i et studie fra 2019.

De nævnte studier er ikke danske, men en gennemgang fra 2023 viser, at stigmatiseringen af psykisk sygdom ikke er mindre i de nordiske lande end i resten af verden.

Hele 82 procent af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i deres liv modtage behandling for psykisk mistrivsel. Depression er den fjerdemest almindelige af 199 kroniske lidelser i Danmark.

Brugen af antidepressiv medicin er mere end fordoblet i Europa i løbet af de seneste 20 år. I betragtning af hvor udbredt lidelsen er, kender du sandsynligvis én eller flere personer, der lider af depression.

Så hvorfor er mange bange for at fortælle, at de tager antidepressiv medicin?

En forklaring kan være, at det at tage medicinen opfattes som et tegn på, at man har en alvorlig psykisk sygdom.

Alternativt kan der være frygt for at blive opfattet som følelsesmæssigt svag og ude af stand til at håndtere livets udfordringer.

Det er også blevet hævdet, at den stigende ordinering af antidepressiv medicin afspejler en 'overmedicinering' af svære følelsesmæssige tilstande, så måske føler mange, at de ikke kan dele deres medicinbrug af frygt for at blive dømt som en person, der ikke kan håndtere 'normale', menneskelige følelser.

Selvom disse forklaringer er både plausible og relevante, hænger de tæt sammen med den generelle stigmatisering af depression.

Samtaler med personer, der tager antidepressiv medicin, afslører ofte bekymringer om, hvorvidt det er moralsk acceptabelt - en del beskriver det næsten som noget ulovligt.

Den førnævnte opfattelse af, at depression i sig selv på en eller anden måde er 'uretmæssig', smitter af på behandlingen; en del patienter har sammenlignet deres brug af antidepressiv medicin med brugen af rusmidler.

De er bekymrede for afhængighed eller tilvænning til brug af medicinen og udtrykker et ønske om at 'komme ud af det'.

Men selvom vi nærmer os problemets kerne, ville man så have de samme bekymringer om medicin mod en somatisk sygdom som diabetes eller forhøjet blodtryk? Formentlig ikke.

Så hvorfor er medicin mod depression stigmatiseret?

Antidepressiv medicin virker ved at balancere niveauet af signalstoffer i hjernen.

Netop derfor bør vi måske rette opmærksomheden mod selve grundlaget for brugen af antidepressiva, nemlig idéen om, at depression delvist skyldes biologiske forhold.

Det er i bund og grund korrekt, men overbevisningen om, at genetik er den eneste årsag, har negative konsekvenser (det vender vi tilbage til).

Et studie fra 2014 med næsten 2.000 deltagere, der tog lægemidler mod depressionstilstande, viste, at jo længere tid de tog medicinen - og jo mere effektiv de oplevede den - desto mere tilbøjelige var de til at tro, at biologi spillede en rolle i depressionen.

Med andre ord: Oplevet effekt af antidepressiv medicin går ofte hånd i hånd med en overbevisning om, at depressionen har en biologisk årsag.

Men genetikken bag psykiske lidelser er langt fra så enkel som: "Har du depressions-genet, får du også depression."

Generne spille...