Hvad gør venneforskeren, der føler sig ensom på terrassen i forstaden? Hvordan går barndomshistorikeren til sin 6-årige søns gaming? Og hvad lærte mikrobiologen om at begå fejl i sin jagt på en kæmpevirus?

I dag lancerer Videnskab.dk serien 'Fredagsessays', som udgives hver fredag frem til jul. Her vil du møde modige forskere, som fletter personlige fortællinger ind i deres videnskabelige resultater.

Du kan selv vælge, om du vil læse eller lytte. Stemmen, du får i øret, er forskerens egen, for de har selv indtalt deres essays. Og vores podcast-team har lavet et lydtapet, der understøtter fortællingen.

Du kan allerede nu læse og lytte til det første essay; 'Jeg skammede mig over at svælge i blod og vold: Sådan tog jeg magten tilbage.'

Her møder du Jannie Hartley Møller, som er professor og medieforsker på Roskilde Universitet. Hun tager kampen op mod de algoritmer på de sociale medier, der fodrer hende med blodige krimi-historier, og som får hende til at skamme sig over sit medieforbrug.

Senere i serien vil du møde:

Venneforskeren Marie-Elisabeth Pihl. Hun føler sig ensom, men litteraturen gør hende bevidst om, hvad venskaber kan, og hvorfor de er vigtige.

Lysdesigner Mette Hvass. Hun tager til øen Anholt for at undersøge mørket, konfrontere sin frygt og bliver overrasket over at finde mindst fire fantastiske kvaliteter ved mørket.

Barndomshistoriker Helle Strandgaard Jensen. Hun er frustreret over, at sønnen gamer, men sætter sig for at spille med ham. Det viser sig, at hun får adgang til sin søn på en helt ny måde.

Hjerneforsker og musiker Peter Vuust. Han beskriver - med afsæt i sine egne minder med musik - hvad der skaber menneskers musiksmag.

Mikrobiolog Patrick Munk. Han jagter en kæmpevirus på en rejse til Australien, hvilket kommer til at trække tæppet væk under ham. Og bliver årsagen til hans rygestop.

Litteraturforsker Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard. Hun undersøger, om litteratur kan give os et sprog for store følelser som angst og hjælpeløshed. Følelser, som mange unge oplever på grund af klimakrisen.

Essay-serien er en del af Videnskab.dk's indsats Forskerne Formidler, hvor vi hjælper forskerne med at formidle deres forskning på en relevant og vedkommende måde. Samtidig vil vi også gerne være en 'træningsplatform', hvor de kan øve sig under trygge forhold.

Essayet har været et oplagt format at prøve kræfter med af særligt to årsager:

Større internationale medier som Aeon.co og The Conversation har haft succes med det - hvis du kan lide vores nye serie, som er en videreudvikling af deres formater, kan det anbefales at besøge de to medier.

Den anden årsag er, at essay-genren tillader et mere personligt afsæt, og det er et stærkt virkemiddel i dag, hvis forskerne vil have ordet i en medievirkelighed præget af sociale medier.

Se bare influencere og deres gennemslagskræft i dag - i bedste fald kan forskerne lære at give dem kamp til stregen. Måske endda blive vidensinfluncere.

For den personlige fortælling gør det simpelthen lettere at huske videnskabelige fakta.

Målet er, at forskerne kan bruge virkemidlerne i andre sammenhænge - udover på sociale medier, så også i interviews, i oplæg og i undervisning.

En del af essay-initiativet har været at klæde forskerne på med narrative virkemidler.

De har deltaget på vores nye essay-workshop og lært at tænke i 'akter' som i film og teater, at bruge karakterer, der udvikler sig, at zoome ind på scener samt at skrive til sanserne. Et benspænd har også været at være konstruktiv i sin formidling.

Det har alt sammen været med til at skrue op for det, vi journalister kalder identifikationskriteriet.

For er der noget bedre end at kunne kigge en person over skulderen, som har gennemlevet noget, man måske selv skal igennem?

Forskerne har gjort sig umage med at fortælle både personligt og nuanceret. Og hvor har de været modige, for det er bestemt ikke hverdagskost for dem at bruge sig selv så meget i formidlingen af deres forskning.

Er nogle af jer, der læser med, forskere, og har I ly...