Vikinger afbildes ofte som vilde mænd, der voldtog og røvede deres vej til rigdom i Europa. Men det er ikke hele sandheden.

Et nyt studie fra University of Oxford peger på, at meget af vikingernes rigdom kom fra komplekse handelsruter mellem det nordlige Europa og den islamiske verden.

Studiet har undersøgt et skattefund af sølv fra vikingetiden, som blev fundet i North Yorkshire, der ligger i det nordlige England. Sølvet anslås til at være fra omkring år 900 efter vor tidsregning, skriver Phys.org.

Ved hjælp af en række geologiske analyser fandt forskere bag frem til, at sølvet i skatten primært stammer fra Vesteuropa og den islamiske verden.

Særligt det sidste er interessant, mener forskerne bag.

Det bekræfter nemlig, at vikingerne ikke udelukkende var afhængige af at plyndre rundt i Europa for at opnå rigdom. De var også en del af et handelsnetværk, der strakte sig helt til Mellemøsten og Centralasien.

"De fleste af os har en tendens til primært at tænke på vikingerne som et plyndrende folk, der røvede klostre og andre velhavende steder i jagten på rigdom. Det, analysen af skatten viser, er, at det kun er en del af historien," siger Jane Kershaw, professor i vikingetiden fra Oxford University til Phys.org.

Hun slår dog fast, at vikingerne stadig opnåede meget af deres rigdom ved at plyndre.

"Vikingerne plyndrede og hærgede, og noget af den rigdom er også bevaret i skattene."

"Men de tjente også store summer på langdistance-handelsruter, som forbandt Nordeuropa med det islamiske kalifat. Vi kan nu se, at de bragte store mængder af islamisk sølv med sig, da de bosatte sig i England," siger professoren ifølge Phys.org.

Så tag ikke fejl, vikingerne plyndrede stadig, men studiet af sølvskatten indikerer, at de nok var mere sofistikerede, end vi lige altid går og tror.