Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Kiropraktor i opgør med 'kult-fortid' og mirakler på TikTok: "Det provokerer mig"


Listen Later

Kiropraktorer er blevet kaldt for kvaksalvere og medlemmer af en kult.
Alligevel er de en anerkendt del af det danske sundhedssystem, og hvert år går hundredtusindvis af danskere til kiropraktor.
Det må vel betyde, at der er god dokumentation for deres behandling af alt fra rygsmerter til kolik?
Ikke helt.
"Vi mangler forskning, der dokumenterer effekten af mange af de ting, der foregår i kiropraktorernes klinikker," siger Jan Hartvigsen i et interview med Videnskab.dk.
Han er selv uddannet kiropraktor og arbejder nu som professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han fokuserer på smerter i ryg og lænd.
Alt for længe har kiropraktik været forbundet med fagets spektakulære fortid, siger han.
Alt for længe har der været tvivl om effekten af kiropraktorernes behandlinger:
Manipulation af rygsøjlen for at behandle smerter
Kiropraktorens behandling af spædbarnskolik
Kendis-kiropraktorers mirakuløse helbredning med 'knæk' i ryggen
Som en del af vores serie om etablerede behandlinger med tvivlsom effekt vil forskeren fra SDU derfor gerne komme lidt af tvivlen til livs. Som han siger:
"I nogle tilfælde giver vi for meget behandling af smerter, andre gange for lidt - og i de værste tilfælde gør vi folk mere syge, end de var i forvejen."
I den her artikel ser vi på kiropraktikken. Først med en kort gennemgang af fagets historie.
Amerikaneren Daniel David Palmer arbejdede oprindeligt som 'magnetisk healer', inden han 1897 åbnede verdens første skole for kiropraktorer - en slags 'kult', som flere har betegnet den.
Palmers kongstanke var, at man kunne kurere "95 procent af alle sygdomme" ved at manipulere med ryghvirvler og sætte dem tilbage på plads.
Teknikker, som han i øvrigt mente at have modtaget fra et genfærd.
Jan Hartvigsen griner under interviewet med Videnskab.dk, da han får historien om D.D. Palmer genfortalt på sit kontor på Syddansk Universitet.
Han er faktisk selv uddannet fra 'Palmer College of Chiropractic', fortæller han.
"Jeg kunne godt se værdien i nogle af kiropraktorernes behandlinger, men undervisningen i USA provokerede mig også," siger han. "Og det var nok en af grundene til, at jeg senere blev forsker her i Danmark."
Jan Hartvigsen er i dag en af de mest citerede forskere på sit felt, og han har blandt andet rådgivet sundhedsorganisationen WHO om den bedste tilgang til smerter i muskler, led og knogler.
"Kiropraktik er i dag noget helt andet, end da faget blev født," siger han. "Især i Danmark."
Nogle af teknikkerne er godt nok stadig de samme, især teknikker til at manipulere med rygsøjlen, som ofte fremkalder den berømte knæk-lyd.
I dag går det under navnet 'Spinal Manipulative Therapy (SMT)' og er bakket op af forskning. Desuden bliver det "brugt mere kritisk af kiropraktorerne i Danmark", understreger Hartvigsen med henvisning til det amerikanske ophav.
"D.D. Palmer troede, at ryghvirvlerne kunne forskubbe sig i forhold til hinanden, at de kunne trykke på nerverne og skabe sygdom i kroppen."
"Det var den slags skader, han kaldte for en 'subluksation'," siger professoren.
Begrebet er siden blevet tilbagevist med moderne forskning. Alligevel lever påstandene om subluksation og kiropraktorens mirakelkure i bedste velgående i et utal videoer på nettet.
"Det provokerer mig også at se, hvordan nogle kiropraktorer stadig lover guld og grønne skove med deres behandling," siger Hartvigsen om tendensen.
Det er dog knap så udbredt i Danmark, tilføjer han.
"Meget få danske kiropraktorer mener i dag, at de kan kurere alverdens sygdomme ved at flytte rundt på knogler - og det er slet ikke det, vi underviser i på SDU," siger han.
"Faget i Danmark baserer sig i dag på forskning, og det har medført integration og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen."
I 1991 blev kiropraktik en del af det danske sundhedssystem. Det skete ikke på grund af stærk evidens for behandlingernes effekt, snarere på grund af et politisk pres.
Men Jan Hartvigsen mener, at det især skete, "fordi man ønskede ordnede forhold for k...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk