Kongerækken hos Politiken Historie

Napoleon og Den Franske Revolution #8: Den detroniserede kejser hensygnede i sit eksil, men efter sin død satte Napoleon sig tungt på historiebøgerne

Napoleon led en krank skæbne på det fjerne Sankt Helena, men selvom han døde i 1821 forsvandt han aldrig fra folks bevidsthed. Allerede inden sin død arbejdede han på sine erindringer, og her forsøgte han at gøre sig selv til...

Kongerækken ekstraafsnit: Margrethe 2. abdicerer!

Dronningen smed nytårsaften 2023 noget af en bombe under sin nytårstale. Vi ser nærmere på de historiske perspektiver, kigger på fortilfælde og kigger på, hvorfor der f.eks. ikke krones konger i Danmark længere.

Napoleon og Den Franske Revolution #7: Napoleon mødte sit Waterloo ved Waterloo

Napoleon og Den Franske Revolution #6: Napoleons felttog ind i Rusland blev en katastrofe af episke proportioner

Napoleon var godt træt af sin upålidelige russiske allierede og indledte i sommeren 1812 et gigantisk felttog ind i Rusland med ikke mindre end 600.000 soldater. Men de mange soldater var ikke nær så godt trænede som tidligere, og allerede...

Napoleon og Den Franske Revolution #5: Gigantiske hære sprængte skalaen for død og ødelæggelse

Han skuede længelsfuldt over Den Engelske Kanal fra sine militærlejre i Boulogne, men kunne ikke komme over til arvefjenden. Derfor vendte Napoleon sig mod øst og gik i kødet på Østrig, Preussen og Rusland. Her fejrede han store sejre i...

Napoleon og Den Franske Revolution #4: Først var han revolutionær, men så kronede Napoleon sig selv til kejser

Den Franske Revolution blev båret frem af flotte idealer, men i årene omkring 1800 fik Napoleon effektivt afviklet det første forsøg på at indføre en fransk republik. Først brugte han sin store popularitet til at udhule idealerne fra revolutionen. I...

Napoleon og Den Franske Revolution #3: Napoleon gjorde lynkarriere på slagmarken og greb magten i Frankrig

I 1793 var det revolutionære Frankrig ved at i opløsning, men en ung artilleriofficer ved navn Napoléon Bornaparte vandt en vigtig sejr i havnebyen Toulon og blev på kort tid landets mest berømte soldat og forfremmet til general. Men sejrene...

Napoleon og Den Franske Revolution #2: Blodet flød i Paris’ gader under terrorregimet

Lyt til andet afsnit af Kongerækkens podcast om Napoleon og Den Franske Revolution De flotte tanker om lighed og menneskerettigheder kom til at blegne, da ikke mindre end 17.000 personer mistede hovedet i guillotinen fra efteråret 1793 til den efterfølgende...

Napoleon og Den Franske Revolution #1: Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution

Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution. Lyt til Kongerækkens nye podcastserie »Der er årtier, hvor der ikke sker noget, og der er uger, hvor der sker årtier«. Sådan lød det (vistnok) fra Lenin, og man...

Kongerækken på gravens rand #6: Risskov

Den aarhusianske flødebollekonges liebhaverpalads blev til Guds hus. Lyt til sjette og sidste episode af ’Kongerækken på gravens rand’. Midt i 1800-tallet var Aarhus en by med få tusind indbyggere, men i takt med industrialiseringen eksploderede befolkningstallet og både by...

Kongerækken på gravens rand #5: Dråby

Østjyske kirker har et helt specielt kendetegn, der skiller dem ud fra mængden. Lyt til femte episode af ’Kongerækken på gravens rand’. Vi kender en klassisk dansk landsbykirke på de hvidkalkede vægge, skib, kor, våbenhus og apsis og som regel...

Kongerækken på gravens rand #4: Mariager

Feministisk nonneorden opførte et gigantisk klosterkompleks ved Mariager Fjord Mariagers store, hvide korskirke troner mægtigt over Mariager by og fjord, og det er svært at forestille sig, at kirken engang faktisk var fire gange så stor som i dag. Men...

Kongerækken på gravens rand #3: Ålum

Hedenskab og kristendom støder sammen på kirkegården i Ålum. Lyt til podcastserien Kongerækken på gravens rand. Selv den mindste landsby kan rumme så meget historie, at det er til at blive svimmel af. Og kirkebakken i Ålum nær Randers er...

Kongerækken på gravens rand #2: Tvilum

Bed og arbejd! For 800 år slog fromme munke sig ned langs Gudenåens bred. Kongerækken gør i denne udsendelse stop ved et gammelt middelalderkloster.  Er dette en af Danmarks smukkest beliggende kirkegårde? Langt fra alfarvej og med Gudenåen som nabo...

Kongerækken på gravens rand #1: Tranebjerg

Kongerækken har taget mikrofonen med til seks historiske kirkegårde i Aarhus Stift. I Samsøs største by Tranebjerg troner den lokale kirke på en bakketop med et enormt kirketårn, der strækker sig højt i vejret. Den rigt udsmykkede kirkes historie strækker...

Riget i midten - Kinas historie #4: Massakren på Den Himmelske Fredsplads var et afgørende brud i moderne kinesisk historie

I tiden efter Mao Zedongs død i 1976 gik Kina i en mere pragmatisk retning, mens økonomiske problemer i Vesten i slutningen af 1970’erne åbnede døren for, at Kina for alvor kunne indtage en rolle i det internationale spil. ...

Riget i midten - Kinas historie #3: Det store spring fremad endte med hungersnød

Mao Zedongs regeringstid blev defineret af især to programmer.  For det første ’Det store spring fremad’ fra 1958, et planøkonomisk forsøg på at løfte den økonomiske udvikling og modernisere landet socialt og politisk. Det store spring udeblev dog, og planen...

Riget i midten - Kinas historie #2: Chiang Kai-shek fik næsten kommunisterne ned med nakken, men endte selv på flugt

Det moderne Kina blev født i den dramatiske periode fra 1911 til 1949, hvor nationalister og kommunister efterhånden kom til at udkæmpe en blodig kamp om magten.  I løbet af 1930’erne lykkedes det næsten Chiang Kai-sheks nationalister at besejre kommunisterne,...

Riget i midten - Kinas historie #1: Med opium og våben blev kejserens Kina tvunget på knæ

I århundreder var det oldgamle kejserdømme i Kina hævet over alle andre. Men de vestlige magter var ikke tilfredse med kinesernes stramme kontrol med den internationale handel, og da kejseren i 1839 skred ind over for briternes indsmugling af opium,...

Thukydids fælde #4: Historiens måske største vendekåbe hjalp til på begge sider under Den Peloponnesiske Krig

Anden halvdel af Den Peloponnesiske Krig blev indledt med en heftig debat om Athens krigsstrategi. Det ene parti blev anført af Nikias, der mente, at man skulle gå forsigtigt frem, mens den yngre Alkibiades argumenterede for, at Athen skulle lægge...

Thukydids fælde #3: Krig var et privat foretagende i antikkens Grækenland

Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland. På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige....

Thukydids fælde #2: En lang bymur beskyttede Athen mod spartanske krigere, men den defensive strategi fik negative konsekvenser

Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede...

Thukydids fælde #1: En historisk beretning fra det antikke Grækenland er blevet en nøgle til at forstå vor egen tids globale magtkampe

For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver...

Thukydids fælde #1: En historisk beretning fra det antikke Grækenland er blevet en nøgle til at forstå vor egen tids globale magtkampe

For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver...

50 år i det europæiske fællesskab #4: Efter Brexit er den danske EU-skepsis vendt

Det nye årtusinde blev indledt med endnu en sejr til de danske EU-skeptikere, da vælgerne i 2000 stemte nej til deltagelse i en fælles valuta.  Alligevel kom Danmark til at spille en nøglerolle, da det under det danske EU-formandsskab i...

50 år i det europæiske fællesskab #3: Unionsprojektet buldrede afsted, men danskerne sagde nej

Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps. I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den...

50 år i det europæiske fællesskab #2: EF-medlemsskabet fik en hård start

Allerede efter kort tid kom det danske medlemsskab af EF i modvind. Alligevel fik Poul Schlüter solgt EF-pakken til de skeptiske danske vælgere. I 1980’erne gjorde neoliberalismen sit indtog i Europa og på verdensplan, bl.a. som reaktion på de økonomiske...

50 år i det europæiske fællesskab #1: Det var op ad bakke at få Danmark med i EF

I efteråret 2022 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i EF. Men trods et klart flertal for medlemskabet måtte Danmark vente længe for at få lov til at være med. Allerede i begyndelsen af 1960’erne ansøgte...

Thorvaldsens aversion mod Napoleon blev indarbejdet i Alexanderfrisen

Bandet er samlet igen efter Hans Erik Havsteens tur på Oxford University. Her har han beskæftiget sig med den danske kunstner Bertel Thorvaldsen, som også er omdrejningspunkt i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på den måde Thorvaldsens kunst er...

Hollandshjælpen fylder ikke meget i den danske historieskrivning

I sommeren 1945 var Europa på randen af hungersnød. Selvom danskerne fik rationeringsmærker i tiden efter Anden Verdenkrig sendte man hjælp til lande, der var endnu hårdere ramt af krigens konsekvenser. I dette afsnit fortæller den mangeårige Politiken-journalist Henrik Kaufholz,...

Den danske nazist blev spion for modstandsbevægelsen

Wilfred Petersen så Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) som en billig kopivare af den tyske nazisme og stiftede i 1932 Dansk Socialistisk Parti (DSP) for at skabe en særlig nordisk nazisme. Lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen fortæller...

Var det træsprit, der tog livet af ni soldater fra Den Røde Hær?

På kirkegården i Allinge står et monument til minde om de 30 faldne sovjetiske soldater, som mistede livet, mens flere tusind mænd og kvinder fra Den Røde Hær fra maj 1945 tilbragte 11 måneder på Bornholm. I denne særudgave optaget...

Socialdemokratiet bryder med den pacifistiske linje

Da den socialdemokratiske regering i marts 2022 meldte ud, at man vil hæve forsvarbudgettet, så man i 2033 bruger to procent af BNP’en, markerede det et udenrigspolitisk skift i Socialdemokratiet. Danmark har i mange år klamret sig til Nato uden...

Efter krigen husede Vestjylland en barakby for 35.000 tyske flygtninge

I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær. Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum...

Kongerækken hos Politiken Historie: Roe v. Wade gjorde abortspørgsmålet til lakmusprøven i amerikansk politik

En højesteretsdom i 1973 stadfæstede kvinders ret til abort i USA. Et lækket notat fra 2022 indikerer dog, at den siddende højesteret har i sinde at fjerne retten til abort ved at omstøde dommen fra 1973. I dette afsnit undersøger...

Engang gemte vi de gale væk på afsidesliggende øer

I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens...

Kongerækken hos Politiken Historie: Den første grundlov var slet ikke så demokratisk

Velkommen til den nye udgave af Kongerækken, som fremover udkommer hver uge og har kloge gæster i studiet. Dette afsnit: Hvert år fejrer demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk. Det fortæller historiker...

Ukraine som kastebold #8: Hvad nu, Ukraine?

Tyrkiet har tilbudt sig som mægler i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på forhånd havde lagt op til, at ukrainsk neutralitet ligger på forhandlingsbordet. Omvendt havde Ruslands præsident Vladimir Putin sagt, at han ville...

Ukraine som kastebold #7: Ukraines vej mod vest

Den ukrainske selvstændighed var dødsstødet for Sovjetunionen. Ukraine var den næststørste republik (delstat) i Sovjetunionen, og hermed var det slut for Mikhail Gorbatjovs forsøg på at holde sammen på landet. De 30 år, der er gået, har...

Ukraine som kastebold #6: Under sovjettiden

OBS! I afsnittet siger vi, at Sovjetunionen blev grundlagt i 1920. Det er forkert. Det var i 1922. I 1921 var Ukraine var sammen med russerne og belarusserne med til at grundlægge Sovjetunionen. I sovjettiden blev Ukraine ganske vist udbygget...

Ukraine som kastebold #5: Kort liv som republik

Det kom som en stor overraskelse, at det mægtige tsarrige brød sammen i 1917, da Rusland før Første Verdenskrig blev betragtet som den største militære magt i Europa. Allerede inden fredsaftalen mellem Rusland og Tyskland i marts 1918 udråbte Ukraine...

Ukraine som kastebold #4: National vækkelse

I løbet af 1800-tallet var der overalt i Europa nationale vækkelsesbevægelser, og det var naturligvis et problem for et stort rige som det russiske. Her boede masser af små og store folk: polakker, litauere, finner, kaukasere, estere og mange andre....

Ukraine som kastebold #3: Under tsaren

Europakortet i 16-1700-tallet så helt anderledes ud end i dag. Polen, der havde været en del af det litauisk-polske imperium, forsvandt i slutningen af 1700-tallet, og det russiske tsarrige blev efter Peter den Stores sejr ved Poltava (i dag Ukraine)...

Ukraine som kastebold #2: Kosakkernes Ukraine

I den ukrainske historie er ’hetmanatet’ ikke blot vigtigt, fordi det på et tidspunkt var en slags stat. Men kosakkerne havde også en slags demokrati, idet kosakkerne valgte deres leder, hetmanen. Han kunne ganske vist afsættes, men ellers havde kosakkerne...

Ukraine som kastebold #1: Dele af Rusland blev i 300 år styret fra Kyiv

Der har boet mennesker i de områder, vi kalder Ukraine, i mindst 45.000 år. Landet blev bragt ind i historien af historieforskningens grundlægger, Herodot, der levede fra 484 til cirka 420 f. Kristus. Han skrev om de mange stammer, der...

Store Nordiske Krig #5: Nok var Danmark på sejrherrernes side, men sejrens frugter stod ikke mål med ofrene

Afsnit 5 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.

Store Nordiske Krig #4: Tordenskjold gjorde livet surt for svenskerne

Afsnit 4 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.

Store Nordiske Krig #3: Peter den Store spredte skræk i København

Afsnit 3 i Kongerækkens podcastserie om Store Nordiske Krig.

Store Nordiske Krig #2: Mod nye katastrofer

Afsnit 2 i podcastserien om Store Nordiske Krig.

Alle var mod Sverige, da det svenske imperium var en magtfaktor

Afsnit 1 i podcastserien om Store Nordiske Krig.