Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Mystisk! Danske forskere følger zombie-larves liv tæt - men så forsvinder den


Listen Later

Normalt bliver larver til møl eller sommerfugle, men hvad facetotecta-larven - som er et mikrokrebsdyr - bliver til, ved forskere endnu ikke.
For mens danske forskere har observeret dyret i larvestadie, så 'forsvinder' den fra forskerne, når den er blevet 'voksen', skriver Popular Mechanics.
"Larverne har helt sikkert voksenstadier," fortæller Niklas Dreyer, forsker fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, til mediet.
Han forsker i mikrokrebsdyret og har netop været med til at udgive en videnskabelig artikel, som blev publiceret i tidsskriftet Current Biology.
"Problemet er, at vi ikke har fundet dem (som voksne, red.) endnu," uddyber han.
Han har, sammen med et forskerhold, undersøgt skabningerne ved selv at opdrætte facetotecta-larver og undersøge deres DNA.
Her opdagede forskerne, at facetotecta-larven var beslægtet med krebsdyret rodkrebs (Rhizocephala), som betegnes som en parasit.
Rodkrebsen kaprer nemlig andre krebsdyrs hjerner og gør dem til en 'zombie' ved at slå rødder gennem skaller og kød for at injicere deres egne celler.
Uanset om værten er han eller hun, får rodkrebsen værterne til at tro, at de er gravide, så de kan bruges som rugemaskiner for rodkrebsens larver.
Hvordan den mystiske facetotecta-larven gør, vides endnu ikke. Når facetotecta-larven endnu ikke er fundet i voksen tilstand endnu, kan det altså skyldes, at larven lever inde i selve værten som voksen, hvorfor den aldrig er blevet fundet i voksen tilstand.
Facetotecta-larven har flere af de samme mekanismer, som rodkrebsen har.
Såsom særlige 'kroge', der fører til kirtler, som udskiller særlige proteiner, der opløser skallerne på en potentiel vært.
Men facetotecta-larven er stadig en gåde, og hvis de virkelig er parasitter, vides det endnu ikke, hvilke dyr de bruger som potentielle værter.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk