Et kranie, som blev fundet siddende fast på en hulevæg i Grækenland for 60 år siden, er muligvis endelig blevet identificeret.

Det skriver ScienceAlert på baggrund af en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Human Evolution.

Kraniet blev fundet i Petralona-hulen i det nordlige Grækenland, og en ny datering af mineraler på og omkring kraniet fastslår, at kraniet er mindst 277.000 år gammelt.

Det antyder samtidig, at kraniet formodentlig stammer fra en primitiv, uddød menneskeart, der levede samtidig med neandertalerne (Homo neanderthalensis).

Tidligere forsøg på at datere kraniet har ført til et aldersspænd på mellem 170.000 og 700.000 år, alt efter hvem der undersøgte kraniet.

Ligeledes har der været uenighed om, hvorvidt kraniet stammede fra Homo sapiens, Homo neanderthalensis eller Homo heidelbergensis.

Men ved at undersøge mineralerne på kraniet samt mineralerne fra tre forskellige steder på hulevæggen er forskerholdet nået frem til, at kraniet har en alder på mellem 277.000 og 539.000 år, såfremt kraniet var i direkte kontakt med hulevæggen fra begyndelsen.

Hvis kraniet ikke var fastgjort til hulevæggen fra starten, ville kraniet i stedet være mellem 277.000 og 410.000 år gammelt.

Og til trods for, at kraniet mangler sin underkæbe, står det klart for forskerholdet, at kraniets anatomi adskiller sig fra både mennesker og neandertalere, hvilket åbner for muligheden, at kraniet tilhørte den forhistoriske menneskeart Homo heidelbergensis.