Hvis du er én af de millionvis af vandrere, der hvert år går ud i naturens afkroge, har du sikkert stået i situationen, hvor du skulle 'gøre det', men uden at have et toilet i nærheden.

Det er naturligvis forbundet med lidt besvær for den enkelte. Men hvorfor gøre et stort nummer ud af det, spørger du måske?

Jo, fordi menneskeafføring i naturen er et folkesundhedsproblem.

Patogener i afføringen kan forblive aktive i mere end et år i udendørs miljøer, hvilket betyder, at efterladt afføring kan forårsage alvorlige maveinfektioner og andre sygdomme for fremtidige besøgende.

Afføring kan også ende i vandløb og forringe vandkvaliteten, når sneen smelter og efter regn.

I øvrigt er det også bare ubehageligt - og ret ulækkert - at støde på andres afføring og brugt toiletpapir i naturen.

Vi er henholdsvis en lektor og en ph.d.-studerende, der undersøger, hvordan mennesket påvirker parker og beskyttede naturområder, og vi har tænkt en del over afføring, og hvordan folk kan efterlade færre spor i landskabet.

Vi arbejder med principperne fra Leave No Trace, som er et undervisningsprogram, der hjælper folk med at færdes i naturen med mindst mulige effekter og konsekvenser.

Fra vandreruter i USA og ved Mount Everest til nationalparker i Norge og bjerge i New Zealand har forskere dokumenteret de negative konsekvenser, som menneskelig afføring har i de sårbare naturområder, hvor vi søger friluftsliv og ro.

I Colorado er problemet blevet så stort, at myndighederne har grebet ind. I Eagle-Holy Cross-distriktet i White River National Forest kræver U.S. Forest Service, som forvalter de nationale skove og græsarealer i USA, at besøgende tager deres afføring med sig ud igen.

Derrick Taff, som arbejder som videnskabelig rådgiver for Leave No Trace, har i mere end 30 år undervist friluftsfolk i, hvordan man håndterer afføring i naturen på en ansvarlig måde, baseret på forskning.

Den vigtigste tommelfingerregel er at undgå forurening ved ikke at efterlade afføring i naturen.

Toiletter er den mest effektive måde at reducere mængden af menneskelig afføring i vildmarken. Hvis der er et toilet, så brug det, inden du bevæger dig ud på vandreturen.

Vores nuværende forskning i Grand Teton National Park i Wyoming og San Isabel National Forest i Colorado viser, at vandrerne om muligt foretrækker at bruge toiletter ved begyndelsen af turen.

Men som enhver, der har opholdt sig i naturen, ved, er der ofte ikke adgang til den slags faciliteter i afsidesliggende områder.

Udgifter til vedligeholdelse og bortskaffelse af affald er en stor udfordring for de myndigheder, der overvejer at opsætte toiletter i vildmarken.

Og selv når der findes toiletter ved begyndelsen af vandreturen, er der en reel risiko for, at man er langt væk, når naturen kalder.

I vores egen forskning, som snart bliver offentliggjort, har vi undersøgt vandrere på Mount Elbert i Colorado. Op til 70 procent af dem, der forrettede deres nødtørft, endte med at gøre det ude i naturen - på trods af at der var toilet ved starten af turen.

En del af problemet skyldes, at folk ikke kender reglerne. I vores studie af vandrere i Grand Teton National Park svarede 66 procent af de adspurgte, at de ikke havde fået information om, hvordan man håndterer menneskeligt affald i parken.

Andre grunde til, at folk ikke følger reglerne, kan være, at de opfatter dem som besværlige eller ikke vigtige.

Forskning viser dog, at tydelig og handlingsorienteret kommunikation - gerne med relevante miljømæssige og etiske argumenter - kan ændre folks adfærd i naturen. Selvom individuelle valg kan virke ubetydelige, har de stor samlet effekt.

Når der virkelig ikke er adgang til et toilet, anbefaler Leave No Trace to hovedmetoder:

Den første er at grave et lille hul (ofte kaldet 'cat hole'; et 'kattehul'), hvori man besørger, og så dække det til bagefter. Har du svært ved at ramme? Bare rolig - så kan du besørge ved siden af hullet og skovle det ned bagefter.

Brug af kattehuller anbefales i områder, hvor det er muligt at grave cir...