Som du måske har bemærket, er hunanoide robotter er ved at få deres gennembrud. Fra Teslas Optimus til Figure AI's Figure 02 - teknologien er ikke længere ren science fiction.

De menneskelignende robotter bevæger sig rundt, og nogle af dem sparker endda døren ind til den virkelige verden.

Nu har kinesiske Unitree Robotics, som nok er mest kendt for sine smidige, firbenede robotter, præsenteret noget, der vækker opsigt: Unitree R1.

Unitrees R1 er en humanoid robot til under 6.000 amerikanske dollars (cirka 39.000 kr.). Det er ikke småpenge, men det er langt billigere end de fleste robotter i samme klasse, som ofte koster ti- eller hundredtusindvis af dollars.

R1 kombinerer imponerende mobilitet, sensorer og AI-potentiale i en pakke, der kan passe ind i et universitetslaboratorium, et kontormiljø - eller hvis man er eventyrlysten, hjemme i stuen.

Unitree R1 er cirka 1,2 meter høj og vejer omkring 25 kilo - omtrent det samme som en godt fyldt kuffert. Den er kompakt og forholdsvis nem at flytte rundt på.

Den har 24 til 26 bevægelige led, der gør den i stand til en række imponerende færdigheder som at bøje sig, dreje og rotere, hvilket giver den en overraskende menneskelignende bevægelighed.

Den kan gå, squatte, vinke, balancere, sparke cirkelspark og - ifølge Unitrees egne demonstrationer - atletiske tricks som at slå kolbøtter.

Den er udstyret med sensorer: kameraer til binokulært 3D-syn, mikrofoner og sensorer, som gør R1 i stand til at opfatte miljøet omkring sig og til at kommunikere med andre enheder.

Den indbyggede computer kan behandle både syns- og lydindtryk samtidig, og man kan endda opgradere R1 med Nvidias Jetson Orin - en kraftfuld computer, der ofte bruges i AI-projekter og koster omkring 1550 kroner.

Det svarer til at give robotten et 'turbo boost', så den kan håndtere mere krævende opgaver som avanceret billedgenkendelse, beslutningstagning i realtid eller køre komplekse programmer som Unreal Engine.

Batteritiden er cirka en time, og batteriet kan hurtigt udskiftes. Det er ganske vist ikke nok til en hel arbejdsdag, men rigeligt til træning, test eller demonstrationer, og for de fleste forskergrupper er det tilstrækkeligt.

Men der er en hage ved det hele: Selvom R1's hardware er imponerende, er softwaredelen stadig under udvikling.

Unitree skriver på deres hjemmeside, at brugere skal "forstå begrænsningerne" ved humanoide robotter, før de køber, hvilket afspejler robotternes begrænsede autonomi.

Det gælder ikke kun Unitree, men hele feltet inden for humanoid robotteknologi.

Udfordringen er ikke bare at få en robot til at bevæge sig. Det handler om at få den til at forstå, tilpasse sig og interagere sikkert i uforudsigelige, virkelige omgivelser.

I dag er mange af de demonstrationer, vi ser, enten forudprogrammerede rutiner eller fjernstyrede. Men i forskningsmiljøer sker der spændende fremskridt - fra AI, der lærer robotterne at sortere pakker, til grundlæggende færdigheder som balance, håndtering af ujævnt terræn og finmotorik til at håndtere skrøbelige genstande.

Robotter som R1 giver forskere en platform, hvor alle disse evner kan testes i én krop. Hardwaren siger: "Jeg kan gøre det." Softwaren skal stadig finde ud af hvordan.

Hvorfor overhovedet lave humanoide robotter? Hvorfor ikke bare bygge maskiner, der er specialiseret til bestemte opgaver?

Sagen er, at der er gode argumenter for begge tilgange. Den menneskelignende form har en stor fordel, når det gælder social accept.

Vi er vant til at se andre mennesker, så en maskine med arme, ben og hoved virker mere genkendelig end en kasse på hjul eller en industriel robotarm.

I ældrepleje, service eller offentlig hjælp kan det være lettere at interagere med en menneskelignende, humanoid robot - især hvis den kan bruge gestik, ansigtsudtryk eller naturlig samtale.

Den menneskelignende form har også praktiske fordele: Den passer ind i vores hjem og bygninger, for humanoide robotter er designet til at fungere i menneskeskabte omgivelser - gå op ad trapper, åbne dø...