Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Pension påvirker mental sundhed forskelligt: Disse grupper er særligt udsatte


Listen Later

At trække stikket til arbejdsmarkedet er ikke en lige stor fornøjelse for alle mennesker.
Ny forskning fra Edinburgh University viser, at pensionstilværelsen påvirker forskelligt afhængig af indkomstniveau, typen af job der forlades, samt den alder, hvor arbejdsmarkedets forlades.
Det skriver universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Mental Health.
Studiets undersøgelse er baseret på data fra 1.583 personer fra Holland, der udfyldte spørgeskemaer om arbejde, uddannelse, sundhed, familie og personlighed fra 2007 til 2023.
Respondenterne skulle være pensionerede og ikke være i lønnet arbejde. Samtidig havde de udfyldt et spørgeskema nogle år forud for pensioneringen.
Forskerne opdagede, at selvom pensionisternes velbefindende generelt forbedres efter pensioneringen, var der en gruppe pensionister, hvis mentale sundhed blev forværret af pensionstilværelsen.
Det er særligt personer med en gennemsnitlig indkomst, som havde et fysisk krævende arbejde, og som blev pensioneret i en senere alder, som er i risiko for at føle en nedgang i den mentale sundhed efter at være gået på pension, fremgår det af undersøgelsen.
Undersøgelsen viste også, at ugifte kvinder med en lav indkomst før pensionstilværelsen også oplevede signifikant lavere mental sundhed end gennemsnittet.
For pensionister med en gennemsnitlig indkomst var der en betydelig forbedring af den mentale sundhed sammenlignet med før pensionen.
Pensionister med høj indkomst viste ingen ændring i mental sundhed før og efter, at de forlod arbejdsmarkedet.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk