Omtrent en tredjedel af den antibiotika, vi mennesker bruger, ender i floder ifølge forskere.

Det svarer til omkring 8.500 ton på verdensplan.

Ofte passerer lægemidlerne direkte gennem rensningsanlæggene ifølge forskerne bag et nyt studie.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS Nexus, og fundene er også omtalt i en pressemeddelelse.

Til trods for de høje tal er der i det store billede tale om meget små mængder antibiotika i vandet. Det bliver sjældent til så høje koncentrationer, at de let kan måles.

Alligevel er udslippet der hele tiden. Stofferne kan også hobe sig op i naturen.

Derfor mener forskerne bag studiet, at antibiotikaen kan udgøre en fare for vores sundhed og for dyr og organismer i vandet.

I studiet kiggede forskerne på målinger, der er blevet foretaget i 900 floder verden over. Amoxicillin er det mest anvendte antibiotikum i verden.

Denne variant er oftest til stede i store nok mængder til, at forskerne vurderer det som risikabelt.

Det gjaldt især i Sydasien. Her er forbruget stigende, og spildevandet bliver kun i begrænset omfang renset.

"Vi forsøger ikke at advare mod brugen af antibiotika med dette studie. Vi har brug for antibiotika til at behandle sygdomme. Men vores viser fund, at antibiotika kan have uønskede effekter på livet under vand. Det kan også føre til resistens."

Det siger forskeren Bernhard Lehner, som arbejder ved McGill University i USA.

Antibiotika kan som bekendt dræbe uønskede bakterier i kroppen, men personer, der ofte får antibiotikabehandling, er mere udsatte for resistens.

Det vil sige, at medicinen ikke længere virker mod bakterier, som normalt ville være blevet dræbt af behandlingen.

Der kan blive flere bakterier, der kan tåle antibiotika, hvis der er antibiotika i naturen, frygter forskerne bag studiet.

"Der findes meget data om antibiotikaforbrug i medicinsk behandling til mennesker og dyr, men ikke når det gælder koncentrationer i miljøet," skriver forsker Carsten Schwermer fra Norsk Institut for Vandforskning i en e-mail.

På nuværende tidspunkt er det ikke standard at overvåge niveauet af antibiotika i de norske vandløb.

Alligevel ved vi fra studier, at antibiotika havner i naturen gennem spildevand, fortæller forskeren. Det kommer blandt andet som udledning fra rensningsanlæg.

"Vores nuværende rensningsanlæg er simple. De har ikke til formål at fjerne antibiotika og medicin generelt, så rensningen er ikke tilstrækkelig."

Et nyt EU-direktiv vil regulere det strengere, fortæller Carsten Schwermer. Det betyder, at rensningsanlæg i fremtiden skal kunne fjerne miljøgifte som antibiotika. Planen er, at det delvist skal finansieres af producenterne selv.

Men er det, der udledes i naturen, ikke bare en dråbe i havet? Kan det virkelig udgøre en fare for noget eller nogen?

Flere ting kan ske, når antibiotika havner i naturen, forklarer Carsten Schwermer.

I værste fald kan selv små mængder være nok til, at bakterier i naturen bliver resistente. Det kan også være bakterier, som forårsager sygdom hos mennesker.

"Hvis resistente bakterier spredes til mennesker via vand, mad eller kontakt med dyr, kan det gøre infektioner sværere at behandle og i værste fald føre til dødsfald," siger Carsten Schwermer.

"Flere typer antibiotika nedbrydes langsomt i naturen. Før de er nedbrudt, kan de påvirke mikroorganismer, som er vigtige for økosystemerne."

I løbet af nedbrydning kan antibiotika også blive omdannet til andre stoffer.

"De kan stadig have antimikrobielle egenskaber og være skadelige for miljøet eller sundheden," forklarer Carsten Schwermer.

Men disse effekter i den norske natur ved vi altså endnu ikke nok om.

Antibiotikaresistens er i de seneste år blevet omtalt som en trussel mod folkesundheden.

Apotekerforeningen i Norge udtrykte bekymring, da tallene for salget af antibiotika fra 2021 til 2024 viste en stigning.

"Det var på trods af, at regeringen havde som mål at reducere antibiotikaforbruget i befolkningen med 10 procent i forhold til niveauet i 2019," siger Carste...