Når jeg kommer hjem efter en lang arbejdsdag med mange møder, får jeg altid en varm velkomst af mine hunde, den flatcoatede retriever Saga og den ruhårede gravhund Rumle.

De er ellevilde af glæde og hopper og danser og slår knuder på sig selv for at komme helt tæt på og blive nusset.

Jeg er ikke i tvivl om, at de føler sig knyttet til mig, og at den overstrømmende glæde, de byder mig velkommen med, skyldes vores tætte relation.

Relationen er en form for betingelsesløs kærlighed, for uanset om jeg er træt eller i dårligt humør, så møder de mig lige begejstrede, så jeg altid føler mig savnet og elsket.

De forventer ikke, at jeg er på en bestemt måde, og har helt glemt, hvis jeg ikke gav dem nok opmærksomhed, da jeg forlod dem om morgenen.

Hundens stamfar er den grå ulv, Canis lupus, og ligesom hunden er ulven meget social og lever i flokke med tre til elleve dyr, hvor medlemmerne næsten altid er i familie med hinanden.

Hunde adskiller sig for alvor fra ulve ved deres evne til at indgå i relationer med mennesker og kommunikere med os.

Mange hunde foretrækker ligefrem menneskers selskab frem for andre hundes og søger hjælp og støtte hos deres ejer, hvis de føler sig utrygge.

Alligevel har mennesker ikke helt erstattet andre hunde som sociale partnere, og hvis ikke hundehvalpe møder mennesker tidligt i deres liv, vil de være bange for os.

Hundehvalpe fødes blinde og døve, og deres sanser er først færdigudviklede, når de er to-tre uger gamle. Her starter en fase i deres liv, hvor de er meget sensitive over for indtryk - også socialt.

Fra de er tre til tolv uger gamle, danner de relationer med deres mor og søskende, og hvis de får gode erfaringer med mennesker i disse uger, kan vi komme til at udgøre en positiv del af deres sociale liv.

Den ungarske adfærdsbiolog József Topál har i en række forsøg fra 1998 vist, at forskere med fordel kan anvende teorier fra psykologien om forskellige tilknytningsmønstre til at belyse relationen mellem hunde og deres ejere.

Det gælder blandt andet den amerikansk-canadiske psykolog Mary Ainsworths tilknytningsteori fra 1969 om relationen mellem mor og barn.

Ifølge Ainsworth adskiller et barns primære tilknytningsperson sig fra andre ved generelt at være til rådighed og ved at være savnet, når han eller hun ikke er til stede.

Tilknytningspersonen trøster og støtter, hvis barnet har slået sig, og barnet opsøger vedkommende, når det bliver bange for fremmede.

Ainsworth opfandt en test, der viser, hvor tæt et barn er knyttet til sin mor. Den hedder 'Strange Situation'-test.

De ungarske forskere overførte hendes test fra børn til dyr, så de kunne afprøve den på hunde og deres ejere.

I dyreversionen observerede forskerne hunde i et lokale, de ikke havde været i før.

At være i fremmede omgivelser kan gøre både mennesker og hunde utrygge, men det var helt bevidst, for forskerne ville se, hvordan de reagerede, når de blev udsat for mild stress.

Ud over hundens ejer deltog også en ukendt person, og både ejeren og den fremmede aede og legede med hunden. Derefter forlod de på skift rummet og kom tilbage igen efter nogle minutter.

Det viste sig, at hunde typisk opsøgte og helst ville lege med deres ejer frem for den ukendte.

De blev mest urolige, når ejeren forlod lokalet, og ejeren fik også den varmeste velkomst, når han eller hun kom retur.

Noget tyder altså på, at relationen mellem hund og ejer på nogle punkter ligner et barns måde at knytte sig til sine forældre på.

Hunde kan for eksempel være særdeles opmærksomme på ejerens sindsstemning, ligesom børn kan være sensitive over for deres forældres.

Nogle gange lader det til, at min hund Saga forstår alt, hvad jeg siger, ja måske nærmest kan læse mine tanker.

Hvis jeg har siddet og arbejdet foran computeren i nogle timer og så småt er begyndt at overveje, om det er tid til en pause og lidt frisk luft, ændrer Saga adfærd.

Selv om jeg stadig sidder foran skærmen, begynder hun at strække sig, gabe højlydt og se på mig med forventningsfulde øjne.

Jeg tror selvfølg...