Hvor kommer bladlus egentlig fra, og hvad er det bedste trick til at slippe af med dem? Er det overhovedet nødvendigt, for hvor stor skade gør de egentlig?

Bladlus er plantesugere; små insekter, som lever af at suge plantesaft. Hvis de bliver mange nok, kan bladene krølle, blive misdannede eller misfarvede, fortæller insektforsker Anders Endrestøl fra Norsk Institut for Naturforskning.

Når bladene krøller, bliver de et perfekt gemmested for lusene.

Visse bladlus angriber frugt på frugttræerne og forringer kvaliteten, mens andre suger næring fra stilke og knopper.

Stressede og svækkede planter er særligt udsatte, fortæller Anders Endrestøl. Derfor gælder det om at sørge for, at planterne får nok næring og trives der, hvor de står.

Når bladlus drikker den søde plantesaft, udskiller de en klæbrig substans kaldet honningdug.

Hvis du nogensinde har parkeret under et lindetræ i byen og opdaget et sejt lag på bilen, kan du skyde skylden på bladlusene.

Honningdug kan føre til svampevækst på bladene. Det ser ikke særligt kønt ud, men det værste er faktisk, at det hæmmer plantens evne til at udføre fotosyntese, hvilket kan føre til dårlig vækst.

Den gode nyhed er, at både honningdug og svamp kan vaskes af.

På rosenbusken kan bladlus medføre, at roserne vokser dårligere eller bliver misdannede.

Mange tager handsker på og maser bladlusene ihjel. Det kan måske have en ekstra effekt: Det skræmmer nemlig andre bladlus væk fra stedet.

"De har 'udstødningsrør' i form af rygrør bagtil på bagkroppen, som udskiller alarmstoffer," forklarer Anders Endrestøl.

Bladlus er sociale dyr og lever tæt sammen, som du sikkert har bemærket. Derfor sender de signaler til hinanden. Men problemet for haveejeren er, at bladlusene ikke kan flygte ret langt.

De fleste er vingeløse det meste af året og kan kun bevæge sig til andre dele af samme plante.

Først om efteråret begynder bladlusene at udforske verden. De tager vinden i brug og finder nye planter at lægge æg på. Det sikrer næste års generation.

De bladlus, vi kan se på rosenbuskene, birk eller blommetræ i år stammer sandsynligvis fra æg lagt sidste efterår, men det varierer fra art til art.

Der findes formentlig omkring 350 bladlusarter i Norge, som lever på forskellige planter og har forskellige levevis. De er forholdsvis lidt udforskede, så der er måske arter, vi endnu ikke har opdaget.

Bladlus formerer sig ikke kun gennem parring mellem han og hun. Hunner kan nemlig få en masse afkom helt alene ved at forplante sig ved jomfrufødsel (partenogenese).

Bladlusens formering og vingestadier er en længere historie. De er ret komplekse skabninger, fortæller Anders Endrestøl.

At fjerne dem helt fra rosenbusken er svært.

"Det tror jeg godt, du kan glemme," siger han.

Takket være jomfrufødsel er det nok, at én enkelt hun overlever, for hun kan hurtigt skabe en helt ny generation.

"Det går ekstremt hurtigt, når forholdene er gode."

Det kan være fristende at bruge gift, men så risikerer du også at slå nyttige insekter ihjel, som for eksempel mariehøns, der er én af bladlusenes naturlige fjender. Mariehøns lever nemlig af bladlus.

Måske er det en bedre idé i stedet at lokke flere mariehøns ind i haven?

"Man kan faktisk gøre noget for at tiltrække dem. Svirrefluelarver er også rovdyr, der spiser bladlus. Har du en blomstereng i haven, sikrer du en stort mangfoldighed af insekter, som også rummer mange rovdyr. Ikke kun specialister i bladlus, men også andre nyttige rovdyr. Det er klogt at tænke i mangfoldighed," siger han.

En enkelt larve kan ifølge en artikel fra Nibio spise op mod 500 bladlus i løbet af sin larveperiode. Har du held med at få larver i haven, kan de altså gøre en mærkbar forskel.

Vil du selv give en hånd med, er der masser af husråd mod bladlus. Brun sæbe og eddike er klassikere.

"Brun sæbe trænger ind i bladlusens åndedrætssystem og kan reducere bestanden," fortæller Anders Endrestøl.

Opskrifter med sprit kan også være effektive, men vær forsigtig med doseringen, da planterne kan tage skade. Prøv d...