Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Sjælden orange albino-haj fanget i det caribiske hav


Listen Later

Ud for Costa Ricas kyst fik en gruppe fiskere en højst usædvanlig fangst på krogen i 2024. En nursehaj (Ginglymostoma cirratum) havde bidt sig fast, og det skulle senere vise sig, at den havde både albinisme og en ekstremt sjælden genetisk mutation kaldet xantisme, skriver Live Science.
Efter at have fotograferet hajen, tog fiskerne den af krogen og slap den fri igen. Nu har et forskerhold analyseret den enestående fangst, og i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Marine Biodiversity kommer de med en forklaring på hajens unikke udseende.
Nursehajen er normal gul-brun i farverne, men den haj, som blev halet op af det caribiske hav, havde en flot orange farve. Det skyldes xantisme - en genetisk mutation, som giver ekstra gule pigmenter i huden.
Man har tidligere set xantisme hos andre dyr, men det er første gang, man med sikkerhed har kunnet dokumentere det hos denne hajart.
Samtidig manglede hajen fra Costa Rica sin typiske sorte farve i øjnene, hvilket formentlig skyldes, at hajen havde albinisme.
Man kender ikke årsagen til farvemutationer hos hajer, men forskerne bag studiet peger på, at xanthisme formentlig skyldes genetik. Andre forhold som miljøpåvirkning, temperaturer eller hormonforstyrrelser kan dog også spille en rolle.
"Mange faktorer kan spille ind, men det er stadig kun spekulationer, indtil vi har testet de mulige årsager," skriver Marioxis Macías-Cuyare, hovedforfatter på studiet og ph.d.-studerende i biologisk oceanografi i Brasilien, i en mail til Live Science.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk