Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Stenalderfund kan være Europas ældste eksempel på unaturlig kranieform


Listen Later

Et smalt og aflangt kranie fra en stenaldermand fundet i en italiensk grotte blev først tolket som et resultat af sygdom eller skade.
Men nu peger et nyt studie på, at den usædvanlige form på det 12.500 år gamle kranie formentlig skyldes kunstig kraniedeformation - altså en ændring af et menneskes naturlige hovedform, mens hovedet stadig vokser.
Det skriver Live Science.
Kraniet tilhørte en voksen mand, der fik navnet AC12. Han blev fundet i Arene Candide-grotten i Norditalien, der for mellem 12.900 og 11.600 år siden blev brugt som gravplads.
Forskerne bag studiet rekonstruerede mandens kranium og påviste via statistike analyser, at den bedste forklaring på det mærkeligt formede hoved var kunstig kraniedeformation.
Det bekræfter, at metoden blev anvendt allerede i stenalderen, og gør mandens kranie til Europas første eksempel på kunstig kraniedeformation.
"Kropsmodifikation - herunder formning af kraniet - var en af mange strategier, som tidligere samfund brugte til at skabe og kommunikere identitet, status og tilhørsforhold," fortæller medforfatter til studiet Irene Dori, bioarkæolog ved Universitetet i Firenze, til Live Science.
Kunstig kraniedeformation sker for eksempel ved at binde det ind i stof eller ved hjælp af træforme.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk