Mediano

Superliga Preview #4 - Hebo, Leander & Monnerup

08.01.2019 - By Mediano MediaPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, der er Medianos hovedpartner. Oddset er vores bettingpartner.

Så er ugens Mediano Superliga Preview klar, og vi har i dag besat panelet med fodboldtræner Rasmus Monnerup, fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen og tidligere dommer og fodboldstatistiker Benjamin Leander.

Vi taler i rækkefølge om:

- Silkeborg-Hobro (00:09:30)

- SønderjyskE-FCK (00:29:55)

- Randers-FC Nordsjælland (00:44:20)

- Esbjerg-OB (00:57:40)

- Brøndby-Horsens (01:11:30)

- FC Midtjylland-AaB (01:31:45)

- Lyngby-AGF (01:51:30)

Vi vil løbende igennem sæsonen lave temaer, i nogle udsendelser måske helt ned til et enkelt hold, der bliver endevendt, og vi vil forsøge at komme forbi alle 14 hold, der får et særligt fokus. Men det er ikke en målsætning, at alle hold får lige mange minutters omtale i vores udsendelser. Nogle hold er fra et neutralt synspunkt mere interessante end andre. FCK har igennem de seneste 10-15 år trukket flere europæiske point hjem til Danmark end andre, FCK og Brøndby trækker de største tilskuer- og tv-tal, og så har Mediano et løbende fokus på provinsens største byer og deres hold: AGF, AaB, OB og i en vis grad Esbjerg. FC Midtjylland har vundet to mesterskaber på fire år og blandt de øvrige kan der også være forskelle over tid.

Så der vil være nogle forskelle i vores fokus på de forskellige hold over en længere periode, men Mediano sætter også en dyd i, at finde de interessante vinkler, interview-personer og temaer i de andre klubber.

Beklager den lidt lange forklaring, men vi får voldsomt mange reaktioner fra lyttere, der tilsyneladende forventer, at alle skal have lige mange minutters omtale. Det får de ikke, og det er helt med vilje. Så tidskoderne, når vi offentliggør vores podcast er for, at lytterne kan finde rundt, ikke for at man skal pege fingre over, at nogen får mere end andre. Det har aldrig været meningen, at der skulle være lige mange minutter til alle, for så vi har vi ganske enkelt ikke foretaget en bevidst redaktionel prioritering.

Vært: Peter Brüchmann

More episodes from Mediano