"Kære skolebarn! Tillykke med, at du er begyndt i skolen. Jeg ved godt, at du nok ikke kan læse endnu, og derfor håber jeg, at din far, mor eller en anden voksen vil læse dette brev højt for dig." Sådan starter et brev, som alle københavnske forældre, der har et barn, der nu starter i skole, har fået i sin AULA-indbakke. Brevet er fra Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager fra de Konservative. Vi spørger ham om han fører valgkamp i Aula-indbakken. Den amerikanske guvernør i Californien, Gavin Newsom, spiller op til dans på det sociale medie X, som modsvar til en republikansk plan om at omtegne grænserne af valgkredse i delstaten Texas. Californien vil nu tegne nye smukkere kort, lyder det.. De vil være historiske, fordi de vil sætte en stopper for Trump som præsident. Vi undersøger, hvem der vinder magtkampen. Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Jakob Næsager, børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune for de Konservative. Jakob Terp-Hansen, medstifter og ansvarshavende chefredaktør på USApol.dk. Værter: Maria Bohm og Laura Lin.
See omnystudio.com/listener for privacy information.