Hvordan får vi for alvor sat gang i de tiltag, der skal forbedre klimaet og biodiversiteten? Hvordan kan og bør vi som samfund, virksomheder og enkeltindivider tage ansvar og handle frem for at tale om de presserende udfordringer, der foregår lige foran næsen på os?
De spørgsmål optager Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup. I sin søgen efter svar har han inviteret en række vidende gæster med ud i naturen.
Så hvad svarer biodiversitetsforskeren, filosoffen, bæredygtighedsaktivisten og skovrider emeritussen?
*******************
I det kulturhistoriske landskab på Kongenshus uden for Viborg er en svær og nødvendig øvelse er i gang:genopretning af dynamiske økosystemer.
For at sætte gang i projektet har Hedeselskabet fået en række anbefalinger fra Ecoscience på Aarhus Universitet, der bl.a. peger på, at mere variation i naturen skabes gennem helårsgræsning på det størst mulige areal. Paragrafferne i de nationale naturbeskyttelses- og skovlove er i sig selv en udfordring – på trods af målet om øget biodiversitet.
Medvirkende:
Camilla Fløjgaard, seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Mads Flinterup, klima- og biodiversitetschef, Hedeselskabet
Optagelse og klip:
Mette Meldgaard