Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

119: Sting [de 11 bedste fra årene 1985-1999]


Listen Later

I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ sværmer JP som en bi omkring de 11 bedste sange fra Sting fra perioden 1985-1999. Det er ren honning for øregangen, men måske også med et sviende stik hist og her.

I dette afsnit hører vi bl.a. om den store og den lille Sting-pakke, vi kigger Goes to 11s regnskab igennem, og vi hører om surfere og mejetærskere. Vi kommer også forbi skilsmisseordninger, musikalske byvandringer og publikum, der irriterer Sting. Og er 11 karat flottere end 16 karat guld?

Der er også minder om Tarzan og barndommens politiske navne, mærkelige opskrifter på den perfekte toast, og afsløringen af, hvad der var den første vare, der blev solgt på sikker vis over internettet. Der er måske også tendenser til lidt jantelov og misundelse, men vi er jo kun mennesker. Og kunne Sting få en Nobelpris, hvis han gad?

Lyt meget gerne med, når vi giver den flittige bas-bi nogle lydbølger at svæve på, for som altid sender vi en masse gode sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så om du er til kaffe eller te (my dear), er det bare om at nyde de blide stik fra en af popmusikkens verdensmænd ved at trykke play på din podcastafspiller

De bedste hilsner fra
JP & Peter
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlisterBy Lackluster Productions