Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister

123: Dansktoppen 1968-1977


Listen Later

I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP og Peter samarbejdet om en liste bestående af de 11 bedste sange fra Dansktoppen i perioden 1968 til 1977. Det er således et ægte præmieafsnit, for emnet blev udnævnt som vinder i vores nylige lytterkonkurrence, og nu er det tid til at indfri løftet!

I dette afsnit møder vi en varmemester med alternative kommunikationsmidler, smilende piger i kjoler af varierende længde, og japanere med overraskende musiksmag. Vi skal også høre om magien ved at få en sølvgrå kassettebåndoptager, og vi lærer lidt om navngivning af veje. Der er også svenske bagmænd, produktive tekstforfattere og tavse telefoner. Og hvad var egentlig Bullerfnis’ målgruppe?

Vi skal også til amatørkonkurrence på Damhuskroen, og der er gang i skurekosten nede på kajen og en afstikker til Sibirien. Judas kigger også forbi, heldigvis med flotte krøller og kraft i stemmen. Og så burde Sony skamme sig over en slem omgang smalltalk. Og hvorfor har Flemming egentlig kun tre tænder?

Tag med på en tur mod (dansk)toppen, når vi sender masser af hygge og musikhistorie igennem vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så hvis du ringer på fredag, så ses vi måske på lørdag - men der er ingen grund til at vente, når du kan få et skud sommer og sol ved at trykke Play på din podcast-app.

De bedste hilsner fra
JP & Peter
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Goes to 11 - uaktuelle musikhitlisterBy Lackluster Productions