Podcast # 13 diskuterer parforhold og seksuelt krænkende adfærd, eller sexchikane på arbejdspladsen

Birgitte Glifberg og Bettina Prühs diskuterer, om #metoo bevægelsen har ændret noget på måden vi omgås hinanden på arbejdspladsen. Handler vi anderledes overfor hinanden? Er der stadig plads til at finde sin partner på jobbet? Og har #metoo medført mindre krænkende adfærd eller er vi blevet mere følsomme overfor det?

Mange dater deres kolleger og finder kærester / ægtefæller (omkring 40 % af knap 100 adspurgte har datet: Finans.dk 

13% har fundet deres partner på jobbet ifølge en anden undersøgelse: Avisen.dk

Ikke så underligt, for vi er jo i et interessefællesskab og bruger mange timer sammen. Derfor skal der være plads til flirt og parforhold.

Det er en god ide at have retningslinjer for, hvordan parforhold mellem medarbejdere håndteres. Hvornår skal man sige til? Hvad skal lederen være opmærksom på? Skal man flytte afdeling ? Hvornår skal tillidsrepræsentant og leder inddrages i, at du har et forhold til en kollega eller leder?

Alt det bør være tydeligt for alle parter, så de ved, hvilke grænser man skal være opmærksom på og hvordan man skal agere i disse situationer.

Der er mange grader af krænkende adfærd, noget mere overskridende end andre.

En arbejdsplads der tilskynder eller tillader en stærk seksuelt tone er også en indirekte krænkelse, eller i hvert fald kan det skabe et ubehag for eksempelvis kvinder der skal agerer i et mandligt miljø, hvor pornobillederne hænger på væggen eller kvinder på anden vis udstilles i seksuelle sammenhænge.

Arbejdstilsynet angiver, at “der er tale om seksuel chikane, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende”.

Arbejdstilsynets pjece om seksuel chikane

Arbejdstilsynets vejledning om mobning og seksuelt chikane

Den vigtigste pointe her er, at det er den krænkede, der definerer krænkelsen. Ligemeget hvad intentionen bag adfærden har været og hvad andre ellers ville have synes om at blive “udsat” for samme adfærd.

Mange af de situationer som #metoo fortællingerne handler om, er foregået i et uligevægtigt magtforhold mellem eksempelvis leder og medarbejder, hvor ledere misbruger sin magt til at opnå seksuel adgang eller bruger sin position til at krænke, uden at offeret tør sige fra.

En af årsagerne til, at så mange historier har været gemt væk så længe er formentlig, at det kan være meget skamfyldt at blive udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen.

Ledelsen og medarbejderrepræsentanter har et særligt ansvar for at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø og en god kultur. De “menige” medarbejdere har også en oplevelse af at reagere overfor seksuel chikane eller andre former for mobning.

Det er en god ide at have