En 36-årig kvinde med marokkansk statsborgerskab slipper for udvisning efter hun i dag formelt har tilstået at have hjulpet med at fremme Islamisk Stat i retten på Frederiksberg. Vi taler med én, der har talt med kvinden. ''Død, Død over IDF,'' sådan lød det fra scenen på Glastonbury Festivalen i England i lørdags da den britiske duo Bob Vylan optrådte. Med en knyttet næve i vejret fik de publikum til at råbe ''Død, død over IDF'' tilbage i kor. Vi undersøger, hvordan Storbritannien reagerer på den hårde kritik. Medvirkende: Deniz Serinci, journalist, foredragsholder og forfatter til fem bøger om islamisk radikalisering. Morten Rønnelund, journalist der dækker britiske forhold. Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Værter: Andreas Wentoft og Peter Marstal
See omnystudio.com/listener for privacy information.