Bodegaer eller værtshuse er ikke bare steder hvor man kan få sig en fyraftensøl. Det er små minisamfund med interne logikker, og hvor især stamgæsterne udgør betydningsfulde relationer i hinandens liv. I dette afsnit har Eventologerne besøg af Rasmus Ravn, tidligere studerende og lidt af en bodeganørd.
Ramus hjælper os til at blive klogere på den særlige værdi, som værtshuse giver i stamgæsternes liv. Med afsæt i hans bacheloropgave om emnet kommer vi omkring ”third places” og hvordan bodegaerne har fat i den lange ende, når det kommer til at opbygge loyalitet, fællesskab og tilhørsforhold. Noget som mange andre fritidsudbydere ikke lykkes med. Det at være på bodega er det modsatte af ensomhed. Det er deltagelse i et fællesskab.