Som selvudnævnt Ærø-have-ambassadør-podcast ser vi det som vores mission at udbrede kendskabet til nogle af de ting, der gør Ærøs haver helt specielle. Derfor handler denne episode om valnødden og er dermed første skud på den stamme, vi vil kalde Ærø special.
Valnødden er fremtræden på Ærø - ikke bare i private haver, men også i de specielle fødevarer som både turister og lokale nyder godt af. Måske har du endda smagt nogle af dem. Stine Maria vil arrangere en lettere (u)vellykket blindsmagning og Signe vil som altid berige dig med historisk viden, som du ikke vil gå glip af.