For snart en måned siden udgav Sanganee EP'en Små Øjeblikke sammen med produceren Master JLJ. De to homies fra Esbjerg kender hinanden rigtig godt, og det kommer tydeligt til udtryk i deres samarbejde. EP'en er delt ind i kapitler som er små øjeblikke fra Sanganee's liv. De små øjeblikke er enten betydningsfulde eller afgørende situationer fra hans liv, som har gjort ham til den han er idag. Han har skrevet nogle yderst personlige og interessante tekster, som sætter sit aftryk hos lytteren. Manden bag de fantastiske produktioner hedder Master JLJ, han har leveret et solidt lydbillede i form af melodiske sample beats som, går perfekt i spænd med de socialrealistiske tekster. Produktionerne bære præg af en tydelig old school inspiration, og de sætter stemningen på de forskellige tracks. Ydermere så gæstes EP'en af de to Esbjerg legender fra Bumsestilen DJ Swab på cuts og Thomas T på vers. Små Øjeblikke har enormt meget at byde på, alt fra rørende beretninger til party venlige bangers. Til januar holder Sanganee og Master JLJ forsinket release koncert i Esbjerg (Link i kommentarspor) Sanganee har bosat sig i Aalborg for at studere, så jeg har været en tur nordpå for at tale med ham om udgivelsen. Hør interviewet i årets sidste program, dog sender vi en Live special den 30. December, hvor vi udlover et hav af præmier. Mere info om det snart.
TRACKLISTE :
SUPA KAIJU - RETURN OF THE KAIJU
AFATIKON FT FABELDYRET, PELLE & DISORIENTERET - SKYGGEMÆND
ERIK FT JAHRELL - LIKE WATER
ASBESTOSE FT STRUDSIGALLOP & RASMUS MODSAT - ÆGTE KÆRLIGHED
SVEND SPYT - CHEIRON
SANGANEE PROD MASTER JLJ FT THOMAS T - SMÅ ØJEBLIKKE VI
BROTHERS OF THE STONE FT INSPECTAH DECK - OVERSEERS
APOLLO BROWN & RASKASS FT INDJNOUS - BON VOYAGE