Odile Poulsen fortæller om tilblivelsen af sine bøger, og hvordan kunsten ikke skal effektiviseres, og at det tager den tid, det tager. Hun fortæller også om at bruge oplevelser fra sin barndom og ungdom og at først skrive efter at have tilgivet. Det bliver også en samtale om tidsfiler og at ikke kunne - eller skulle - tie stille, når der foregår uretfærdigheder, og om hvordan kunsten kan gøre, at man kan rumme og forstå det, man ellers ikke har adgang til.  Citat: "Vi leverer historier til hinanden i bøger. Vi har brug for historier. Vi har brug for at kende hinanden." 

https://www.bareskriv.dk/