At være ’fantast’ kan sammenlignes med det at være idealist. Det er ingen hemmelighed, at Kasper og Jakob på deres rejse har en vis portion idealisme – og også uvidenhed og naivitet – i rygsækken. I dette afsnit lægger vi os dog fladt ned og gør os sårbare og modtagelige for kritik – en kritik, som faktisk hjælper os til at justere projektet. For er det overhovedet muligt at decideret fjerne ensomheden? Og kan vi som mennesker nå heeeelt ind til hinanden og komme heeeelt tæt på?