Afkørsel til Mælkevejen

Afkørsel til Mælkevejen

By Anisha IyerScienceAstronomy
Download on the App Store

Afkørsel til Mælkevejen episodes

  • Hvem bygger fremtiden?

    Hvordan ser vejen ud for dem, der ikke bare drømmer om fremtiden – men forsøger at bygge den?

    I denne episode møder vi Sheila Christiansen, rumingeniør, iværksætter og stifter af SheileX. Hun drømte aldrig om at blive direktør. Hun ville løse problemer. Fra at drømme om at svæve på Månen til udviklingen af ny satellitteknologi følger vi historien om et menneske, der bliver ved med at bygge – også når modstanden kommer fra steder, hun aldrig havde forestillet sig.

    Vi taler om visioner, iværksætteri, innovation og mødet mellem forskningens logik og forretningsverdenens virkelighed. Om at skabe satellitteknologi, der kan holde mennesker og data forbundet – selv når traditionelle netværk ikke slår til. Og om, hvad der sker, når kampen om en virksomhed også bliver en kamp for at bevare troen på sig selv.


    I sæson 3 af Afkørsel til Mælkevejen møder vi nogle af de mennesker, der er med til at forme det danske rummiljø gennem en serie af personlige portrætter. Denne episode fortælles gennem Sheila Christiansens egne erfaringer, refleksioner og perspektiver. Ambitionen er at komme tæt på mennesket foran mikrofonen – ikke at belyse alle sider af de begivenheder, der omtales.

    1 hr 7 min
  • Fra idé til kredsløb

    Hvordan går man fra en god idé til en virksomhed, der kan være med til at forme fremtidens rumindustri?

    I denne episode møder vi Amanda Borup Pedersen fra ESA BIC Denmark. Til daglig arbejder hun med nogle af Danmarks mest lovende rumstartups og hjælper dem med at omsætte idéer til virksomheder.

    Vi taler om, hvad der kendetegner en rumvirksomhed, hvad der skal til for at skabe en succesfuld startup, og hvilke faldgruber mange iværksættere overser. Samtidig får vi et indblik i ESA BIC Denmark og den rolle, startup-programmet spiller i udviklingen af den danske rumsektor.

    Amanda fortæller også ærligt om sin utraditionelle vej ind i rumbranchen, om fascinationen af Georg Gearløs som barn, og om hvorfor det rigtige team, den rette indstilling og evnen til at lære undervejs ofte er vigtigere end at have den perfekte plan.

    Det er en samtale om innovation, iværksætteri og rumfart. Og om hvordan de mest succesfulde virksomheder ofte starter med at forstå problemet – længe før de bygger en løsning.

    54 min
  • Hvem sætter kursen mod rummet?

    Hvem bestemmer egentlig, hvilke rummissioner Danmark bliver en del af? Og hvordan bliver forskning til politik – og politik til konkrete beslutninger?

    I denne episode møder du Ann-Sofie Bak Nielsen, astrofysiker og fuldmægtig i det danske Rumkontor. Hun tager os med ind, hvor internationale forhandlinger, ESA-samarbejder og politiske beslutninger er med til at sætte kursen for Danmark mod rummet.

    Vi taler om, hvordan Danmark repræsenteres i ESA, hvad en ministerkonference egentlig er, hvorfor "georeturn" betyder så meget for danske virksomheder, og hvordan embedsværket arbejder for at omsætte politiske visioner til virkelighed.

    Men episoden handler også om menneskene bag beslutningerne.

    Ann-Sofie fortæller åbent om vejen gennem en forskerkarriere med ph.d. og postdoc, om imposter syndrome, usikkerheden ved midlertidige stillinger og den svære beslutning om at forlade drømmen om en professorkarriere. Samtidig viser hun, hvordan de kompetencer, man opbygger som forsker, kan føre til helt nye muligheder – og hvorfor man ikke holder op med at være forsker, bare fordi man skifter retning.

    Det er en samtale om rumpolitik, forskning, karrierevalg og identitet. Og om hvordan nogle af de vigtigste beslutninger for fremtidens rumfart bliver truffet længe før en raket nogensinde forlader Jorden.

    48 min
  • Service Meddelelse

    Vi er tilbage d. 7. juli, hvor der snakkes om rumpolitik og meget mere! God Roskilde til alle derude.

    1 min
  • To verdener. Én begyndelse.

    Hvordan går man fra et barndomsøjeblik foran et sort-hvidt tv til at opdage vand på Mars?

    I denne episode møder vi Morten Bo Madsen, som fortæller historien om, hvordan Danmark kom med i NASA’s Mars-missioner - fra de første magnetiske eksperimenter på Pathfinder til opdagelsen af vandis under Mars’ overflade og de missioner, der fulgte.Det er en fortælling om videnskab, der sjældent bevæger sig i lige linjer: om instrumenter, der bliver bygget før finansieringen er på plads, om projekter, der vakler og udskydes, og om mennesker, der bliver ved alligevel.

    Langsomt tegner der sig et mønster: at de største opdagelser sjældent er planlagt fra starten — men opstår i mødet mellem timing, gåpåmod og et team, der nægter at give slip.

    Til dem, der lytter med, ønsker vi en sikker rejse — og glæden ved opdagelser. Hop med på turen!

    59 min
  • Sigt mod Månen fra en parkeringsplads

    …måske lander du mellem stjernerne ✨

    Hvordan bygger man en rummission i dag, når rumfart er politik, videnskab og forretning på samme tid?

    Sammen med Jens Frydenvang, missionsleder på Máni-missionen, følger vi rejsen fra tilfældige muligheder til Danmarks første danskledede månemission 🌕 — og hopper ind i maskinrummet bag ESA-programmer og internationale samarbejder, hvor ansvar, koordinering og usikkerhed ofte ender med at fylde mere end stjernerne.

    Vi taler om overgangen fra forsker til leder i store internationale missioner, og hvordan ansvar pludselig ikke kun handler om data og instrumenter — men om mennesker, budgetter, lande og kompromiser 🌍.

    Nogle gange starter rummet ikke i rummet. Men på Jorden. I møder, i valg, i små beslutninger med store konsekvenser.

    🚗 Hop med på turen — og få et indblik i moderne rumfart.

    1 hr 11 min
  • Uden faste pejlemærker

    Hvordan navigerer man, når der ikke findes noget “her” og “dér”?

    I denne episode møder du Christina Toldbo, astrofysiker og leder af Rundetårns Observatorium.

    Hun har arbejdet med rumnavigation — et felt, hvor man ikke kan læne sig op ad noget så simpelt som op og ned. Hvor retning ikke er givet, men noget man må aflæse, fortolke og lære systemer at forstå.

    Med afsæt i hendes arbejde dykker vi ned i, hvordan man egentlig finder vej i rummet i dag. Og måske også i, hvad det kræver at finde sin egen retning, når man ikke følger en lige linje. Christina har selv bevæget sig mellem astrofysik, ingeniørarbejde, iværksætteri, formidling og ledelse — og taget nogle af de valg, der ikke altid har et klart facit.

    🧭🚗 Så hop med ombord — når vi kaster kompasset ud og ser, hvad der sker.


    /Støttet af Thomas B. Thriges Fonden.

    Lyddesigner: Jonas Johs Andersen

    53 min
  • Når himlen taler til os

    Hvad er virkeligheden egentlig?

    Dette er et anderledes afsnit af Afkørsel til Mælkevejen. Et lydessay, der bevæger sig gennem astronomiens historie – fra de første mennesker, der aflæste nattehimlens mønstre for at overleve, til nutidens forsøg på at forstå en virkelighed, der ikke længere er intuitiv.

    Vi følger bevægelsen:fra myter til målinger,fra mønstre til forklaringer,fra forklaringer til tvivl,fra det synlige til det, vi kun kan ane gennem spor.

    Astronomien begyndte med at spørge, hvor tingene er.I dag spørger den, hvad virkeligheden overhovedet er.

    Afsnittet samler trådene fra sæsonens tidligere episoder og giver dem en større, historisk og reflekterende sammenhæng. Et afsnit, der belønner langsom lytning – helst et sted med ro.

    Luk øjnene, åbn ørerne – og mærk astromiens historie folde sig ud.

    24 min
  • Når rummet bøjer sig

    Det er januar. Et nyt år er begyndt, og mange af os spørger: Hvad nu? Hvad skal det næste år bringe?

    Men hvad hvis vores oplevelse af tid kun er en illusion? Hvis rum og tid ikke er, som vi tror? Hvad betyder det for vores følelse af retning og fremtid — og for vores evne til at forstå universet?

    I dette afsnit møder vi Jørgen Musaeus, postdoc ved Southampton University. Til dagligt finder du ham fordybet Einsteins ligninger, på jagt efter tyngdebølger, der kan afsløre sorte hullers skjulte geometri.

    Hvordan mon det er at vie sit liv til en teori, vi ved vil bryde sammen — og alligevel holde fast i den, fordi intet andet beskriver universet bedre?

    Jørgen fortæller om sin rejse fra Niels Bohr Institutet i København til Ph.D. i Edinburgh og livet som postdoc, og deler hvorfor det er så vigtigt at finde modet til at stille spørgsmål, selv når man føler, man burde kende svarene.

    Han reflekterer over midlertidige kontrakter, internationale flytninger og karriereusikkerhed, og hvordan passion og nysgerrighed driver ham videre — også når svarene ligger uden for rækkevidde.


    Lad tyngdekraften trække dig med og hop med på turen!

    1 hr 10 min

About Afkørsel til Mælkevejen

From the publisher's feed

Afkørsel til Mælkevejen er podcasten til dig, der er nysgerrig på rummet, forskerlivet – og alt det midt imellem. Jeg hedder Anisha Iyer, og i hver episode taler jeg med forskere om alt fra sorte huller og stjernestøv til karrierevalg, tvivl og det at finde sin plads i en verden fuld af data, forventninger og kæmpestore spørgsmål.