Er Edgar Wright blevet for poleret, og har James Gunn mistet sin galskab?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, hvor de anmelder to meget forskellige projekter: Edgar Wrights dystopiske actionfilm The Running Man og James Gunns superhelteserie Peacemaker sæson 2.The Running Man er en nyfortolkning af Stephen King-historien, denne gang instrueret af Edgar Wright (Hot Fuzz, Baby Driver) med Glen Powell (Top Gun: Maverick, Hit Man) i hovedrollen som Ben Richards. Morten og Jacob er begge enige om, at Powell er for "cute" til at overbevise som verdens mest vrede mand, og de savner Wrights karakteristiske humor og tempo. Der er for meget produktplacering og for lidt kant, og de føler, at filmen lægger sine æg i den forkerte kurv. Herefter vender de blikket mod Peacemaker sæson 2, skabt af James Gunn (Guardians of the Galaxy, The Suicide Squad) med John Cena (Barbie, Trainwreck) tilbage som den overmaskuline antihelt. Jacob roser Cena for en kraftpræstation, mens Morten mener, at sæsonen føles for lang og mangler den skæve tone fra første sæson. De diskuterer James Gunns nye rolle som leder af DCU, spørgsmålet om multiverser og om hans kone får for meget spilletid.Tusind tak fordi du lytter med.

Er der stadig liv i de gamle monstre, når Predator og Frankenstein vender tilbage i nye fortolkninger?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af musikjournalist Sara Frost, hvor de sammen ser nærmere på to af efterårets mest omtalte film: Predator: Badlands og Frankenstein.Predator: Badlands, instrueret af Dan Trachtenberg (10 Cloverfield Lane, Prey), bringer franchisen tilbage med Dimitrius Schuster-Koloamatangi (The Panthers, Next Goal Wins) som predator-rumvæsnet Dek og Elle Fanning (The Great, Maleficent) som den syntetiske androide Thia. Begge roser filmens passion og lydlandskab, men er enige om, at der bliver talt alt for meget. Actionsekvenserne fungerer, men tempoet mister energi, fordi filmen aldrig helt slipper for sin egen dialogtunge struktur.Derefter vender de blikket mod Frankenstein, hvor Jacob Elordi (Saltburn, Priscilla) spiller monstret, og Oscar Isaac (Dune, Ex Machina) er Dr. Frankenstein. Sara er meget begejstret for Elordis præstation, mens Jacob er mere kritisk over for filmens telenovela-lignende kulisser og Alexandre Desplats (The Grand Budapest Hotel, The Shape of Water) musik, som han kalder "tryllemusik". De taler også om instruktør Guillermo del Toros (Pan’s Labyrinth, The Shape of Water) visuelle indflydelse, Dan Laustsens fotografering og Mia Goths (Pearl, X) position som moderne gyserdronning.Til sidst deler de deres bud på anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er der stadig liv i samarbejdet mellem Scott Derrickson og Ethan Hawke, eller burde de have lagt gysergenren på hylden for længst?I denne Hauntedween-episode af Betacritic dykker Jacob Ege Hinchely og kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen ned i to film, der samler makkerparret Scott Derrickson (Doctor Strange, The Exorcism of Emily Rose) og Ethan Hawke (Training Day, Before-trilogien): Black Phone 2 og Sinister.Først handler det om Black Phone 2, hvor Jacob og Christopher diskuterer, om efterfølgeren kan leve op til etterens enkle og effektive gyserkoncept. De er enige om, at filmen prøver at være noget andet, men ikke altid med held. Ethan Hawke er stadig klam som The Grabber, men historien mister fokus, scenografien virker kunstig, og filmen drukner i referencer til andre gysere. Alligevel gemmer der sig enkelte spændingsmomenter, især for et yngre publikum. Efter anmeldelsen følger en spoilersektion, hvor de går mere i dybden med filmens afsløringer og mislykkede forsøg på at forklare for meget.Derefter vender de sig mod Sinister. En film, som ved gensyn falder helt fra hinanden. Christopher kalder den "straight up snot", mens Jacob undrer sig over, hvordan den nogensinde kunne blive kaldt verdens mest uhyggelige film. De taler om, hvorfor gyserens analoge filmruller stadig fungerer, men hvordan resten drukner i klichéer, dårlige jumpscares og tåbelige karaktervalg.Til sidst deler de deres egne oplevelser med de mest uhyggelige film, de nogensinde har set i biografen, og giver deres anbefalinger til årets Shocktober.Tusind tak fordi du lytter med.

Mange tror de har sort humor, men er den så sort som Tim Robinsons?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to nye titler: Friendship og The Chair Company.Først handler det om Friendship, en film instrueret af debutanten Andrew DeYoung og med Tim Robinson (I Think You Should Leave) og Paul Rudd (Ant-Man, Anchorman) i hovedrollerne. Filmen starter som en komedie, men udvikler sig til en mørk satire om ensomhed, maskulinitet og moderne venskaber. Christopher og Jacob taler om filmens uforudsigelige tone, dens leg med genre og hvordan den balancerer mellem sort humor og ægte menneskelig smerte.Derefter vender de sig mod The Chair Company, en ny HBO-serie skabt af Tim Robinson (Detroiters, I Think You Should Leave) og Zach Kanin (Detroiters, Brooklyn Nine-Nine). Serien følger William “Ron” Trosper (Robinson) efter en absurd hændelse på arbejdet, og tager seeren med ind i et surrealistisk komedieunivers fyldt med akavethed, absurditet og skæv social satire. Christopher og Jacob sammenligner seriens tone og æstetik med Friendship og diskuterer, hvordan Robinsons univers både udvikler sig og fastholder sin kompromisløse kant.Undervejs taler de også om ratingplatformen Letterboxd og deres forventninger til Zack Creggers (Barbarian, 2022) kommende film Resident Evil. Til sidst deler de også ud af de seneste nyheder fra film- og serie-verdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Er det muligt at drukne i sin egen fan-service?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver, og sammen tager de fat på to aktuelle filmpremierer. Først handler det om Den Sidste Viking, en ny dansk komedie instrueret af Anders Thomas Jensen (Blinkende Lygter, Adams Æbler). Filmen markerer instruktørens tilbagevenden til sin velkendte stil med sort humor, faste ensemble-skuespillere og absurde situationer. Mens nogle elementer vækker nostalgi, bliver både humorens gentagelser og fan-servicen sat under lup. Sofie roser Sofie Gråbøl (Forbrydelsen, Den Eneste Ene) for sin præstation, mens Jacob stiller sig mere kritisk over for både humor og Mads Mikkelsens (Druk, Casino Royale) rolle.Herefter dykker de ned i actionkomedien Play Dirty, instrueret af Shane Black (Kiss Kiss Bang Bang, The Nice Guys). Filmen har Mark Wahlberg (The Departed, Ted) i hovedrollen og Keegan-Michael Key (Key & Peele, The Super Mario Bros. Movie) på rollelisten. Selvom filmen forsøger at genoplive den hårdtslående one-liner-stil, som Shane Black er kendt for, oplever både Sofie og Jacob den som flad og forglemmelig. De diskuterer, hvorfor den mangler den gnist, der gjorde hans tidligere film så ikoniske, og hvordan castingen påvirker filmens gennemslagskraft.Til sidst deler de deres seneste anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med

Hvordan kan en serie i Alien-universet miste pusten så hurtigt - og hvorfor er en animeret K-pop-film blevet et globalt fænomen?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup (GG Horsens, Panik), hvor de dykker ned i to meget forskellige udgivelser, der begge har skabt debat blandt film- og serieelskere.Først gælder det Alien: Earth, den nye sci-fi-serie i det ikoniske Alien-univers skabt af Ridley Scott (Gladiator, Blade Runner). Serien starter stærkt med en stemningsfuld 70’er æstetik, velvalgt cast og et markant visuelt udtryk, men falder fra hinanden, som afsnittene skrider frem. Morten og Jacob diskuterer instruktør Noah Hawleys (Fargo, Legion) tilgang, de inkonsekvente regler omkring xenomorph-biologien og hvorfor serien mister sin uhygge og dramatik. Hvor Prometheus og Alien: Romulus leverede store ambitioner, føles Alien: Earth mere som Alien: Covenant - bare uden bid.Derefter tager de fat på K-Pop: Demon Hunters, en film som er blevet et internationalt kultfænomen. Morten fortæller, hvordan filmen nærmest konstant kører på repeat i hans familie, og de diskuterer dens sprudlende visuelle stil, der får Spider-Man: Across the Spider-Verse til at ligne slow cinema. De taler om filmens skift mellem musikfilm og musical, dens simple præmis og de kulturelle spændinger mellem K-pop-fænomenet og den danske mediedækning. Desuden dykker de ned i den danske dubbingkultur, og Jacob fortæller personlige historier om stemmeskuespil.Til sidst ser de nærmere på de seneste nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Kan Paul Thomas Andersons nyeste film måle sig med hans største klassikere?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Claes Quaade, hvor de først dykker ned i One Battle After Another - Paul Thomas Andersons nyeste film, der blander sort komedie med eksplosive actionelementer. Filmen har et stjernespækket cast med Leonardo DiCaprio (The Revenant, Inception), Benicio Del Toro (Sicario, Traffic), Sean Penn (Mystic River, Milk), Regina Hall (Girls Trip, Scary Movie) og debutanten Chase Infinity, som Jacob er fuldstændig tryllebundet af. De diskuterer hvordan filmens vilde politiske temaer, mesterlige lyssætning og fremragende soundtrack løfter historien, men også hvordan Leonardo DiCaprios casting både fascinerer og skaber kontrovers.Herefter tager de fat på den ultimative udfordring: at rangere samtlige Paul Thomas Andersons 11 hovedværker. Fra Boogie Nights og Magnolia til There Will Be Blood og Licorice Pizza bliver både hans biografi, kunstneriske udvikling og tematiske univers foldet ud i dybden. Jacob og Claes er både enige og rygende uenige, hvilket skaber en passioneret debat om, hvor PTA’s nye film placerer sig i rækken af mesterværker.Derudover deler de deres perspektiver på, hvorfor Paul Thomas Anderson fortsat er en af de mest markante instruktører i moderne amerikansk filmkunst.Tusind tak fordi du lytter med.

Hvor grænseoverskridende kan en filmoplevelse være, før det bliver for meget?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter, og sammen dykker de ned i to af årets mest omtalte film - med spoilersektioner i begge anmeldelser.Først gælder det The Long Walk, baseret på Stephen Kings dystopiske roman, som mange ser som inspirationskilden til både Battle Royale og The Hunger Games. Filmen er instrueret af Francis Lawrence (I Am Legend, The Hunger Games: Catching Fire) og byder på skuespilpræstationer af bl.a. Judy Greer (Archer, Halloween), Cooper Hoffman (Licorice Pizza, The French Dispatch), og David Jonsson (Industry, Rye Lane). De diskuterer den kompromisløse vold, det konstante pres på karaktererne, og hvorfor Mark Hamill (Star Wars, The Fall of the House of Usher) måske ikke fungerer i rollen som majoren.Dernæst går de videre til Bring Her Back, en af de mest intense gyseroplevelser i mange år, instrueret af tvillingebrødrene Danny og Michael Philippou (Talk to Me, RackaRacka). Filmen har allerede fået ry for at være et moderne horrorhøjdepunkt, hvor sorg, traumer og overnaturlig rædsel smelter sammen til en næsten ubærlig oplevelse. Anders Bøtter kalder den et filmisk mesterværk, mens både han og Jacob fremhæver de stærke skuespilpræstationer og den måde, Philippou-brødrene udnytter klassiske gyserelementer på nye, uventede måder. Resultatet er et brilliant mindfuck af en gyserfilm, der efterlader sit publikum både rystede og betagede.Derudover deler de anbefalinger, runder de største nyheder fra film- og serieverdenen og reflekterer over, hvad der gør horror og dystopi så dragende.Tusind tak fordi du lytter med.

Holder Titanic som film nu, mere end 25 år efter sin premiere?Jacob Ege Hinchely og Ditte Vestergaard byder på en spoileriffic anmeldelse af Titanic (1997), instrueret af James Cameron (Avatar, The Abyss) med Leonardo DiCaprio (Romeo + Juliet, Inception) og Kate Winslet (Eternal Sunshine of the Spotless Mind, Finding Neverland) i hovedrollerne. Filmen vakte enorm opmærksomhed ved sin udgivelse og blev rost for sine spektakulære visuelle effekter, dramatiske kærlighedshistorie og tekniske ambitioner. Den er stadig blandt de mest succesfulde film nogensinde og står som en milepæl i filmhistorien.Jacob og Ditte taler om, hvordan Titanic formår at være både rart og ubehageligt på én gang - med detaljer som skibsmodel, kostumer og replikker, der stadig føles ikoniske. De diskuterer Leonardo DiCaprios og Kate Winslets kemi, DiCaprios fremtoning som Jack (perfekt og lidt for poleret), og hvor meget karaktererne i filmen repræsenterer arbejderklassen versus overklassen. De ser nærmere på filmens længde (3 timer og 17 minutter), tekniske aspekter som kameraarbejde og specialeffekter, og hvordan dialog og romantiske sprogbilleder både løfter og til tider grænser til kitsch.Et andet fokus er skuespilleren David Warner, som spillede Spicer Lovejoy - en mindre, men mindeværdig antagonistrolle, der illustrerer filmens balance mellem historisk tragedie og skønnets eskapisme.I sidste ende spørger Jacob og Ditte: Holder Titanic stadig i dag med sin kærlighedshistorie, billederne og tragedien - eller er nogle aspekter blevet forældede?Tusind tak fordi du lytter med.

Hvor meget kan en debutrolle og historiske rammer rykke en filmoplevelse?I dette afsnit af Betacritic slipper Jacob Ege Hinchely ikke alvorlige emner, da han sammen med gæsten Ditte Vestergaard dykker ned i Story of Souleymane og Rejseholdet - Det første mord. De to film repræsenterer hver for sig stærke fortællinger med rod i virkeligheden og historien, og onlinemodtagelsen viser tydeligt, at de vækker tanker og debat.Story of Souleymane (originaltitel L’Histoire de Souleymane) er en fransk film fra 2024, instrueret af Boris Lojkine (Drift, Hope) og skrevet sammen med Delphine Agut. Filmen følger Souleymane (Abou Sangaré, førstegangsrolle) som madbud i Paris, mens han venter på et afgørende asylinterview. Filmen havde verdenspremiere i Cannes i Un Certain Regard, hvor den vandt Jury Prize og Performance Prize, og den modtog flere César-nomineringer. Kritikerne roser den for sit menneskelige portræt, hvordan den balancerer medrivende realisme med den ubehagelige virkelighed, og for at vise immigrationens omkostninger på tæt hold. Rejseholdet - Det første mord er en dansk krimi-drama fra 2025, instrueret af Christoffer Boe (Journal 64, Alting bliver godt). Filmen foregår i 1927, og fortæller historien om Otto Himmelstrup og det nyoprettede Rejsehold, der sendes til Esbjerg for at opklare et mord i et nedbrændt sommerhus. Rollen som Otto og kriminalgåden er omkredset af magtkampe og korruption blandt lokal elite. Filmen har et stærkt cast med Alex Høgh Andersen (Vikings: Valhalla, The Rain), Nicolaj Kopernikus (Broen, Klovn), Mathilde Arcel m.fl., og den blev udgivet i danske biografer den 4. september 2025. Jacob og Ditte diskuterer, hvordan Story of Souleymane rammer fordi den aldrig bliver overdrevet, men derimod pilgrim gennem det ubehagelige med menneskeligt nærvær. De stiller også spørgsmål ved Rejseholdet’s forsøg på storslået historisk krimi – om filmen er for kunstnerisk, for poleret, og om karaktererne bliver troværdige nok i deres tidsramme og miljø. De går i spoilersektionen tæt på manus, casting og tempo uden at afsløre alt for meget.Til sidst i episoden kommer deres anbefalinger og nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.