Betacritic

Betacritic

By ArkadenTV & Film
Download on the App Store

Betacritic episodes

  • Episode 99 - Clayface og Whalefall (med Morten Urup)

    Er Clayface DC's bedste skurkehistorie?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, vært på Arkaden Podcast. Sammen tager de et kig på to film: Whalefall og Clayface.Første film på menuen er Whalefall, hvor Austin Abrams (Resident Evil, Weapons) og Josh Brolin (Dune, Avengers: Endgame) står i front. Filmen er instrueret af Brian Duffield, der tidligere har stået bag No One Will Save You og Spontaneous.Filmen følger den unge dykker Jay Gardiner, der efter sin fars død begiver sig ud i havet ud for Californiens kyst for at finde hans jordiske rester. Men det, der starter som en personlig mission, udvikler sig hurtigt til et mareridt, da Jay pludselig bliver slugt af en gigantisk hval. Fanget inde i hvalens mave har han kun én times ilt tilbage og må nu kæmpe en desperat kamp for at slippe ud i live.Det er ikke hver dag, man ser en film, der næsten udelukkende foregår inde i maven på en hval. Men kan Whalefall få en så vanvittig præmis til at fungere? Filmen byder også på en masse flashbacks, som deler vandene mellem Jacob og Morten.Derefter er det blevet tid til Clayface med Tom Rhys Harries (The Gentlemen, Suspicion) og Naomi Ackie (Blink Twice, Star Wars: The Rise of Skywalker) i de bærende roller. Filmen er instrueret af James Watkins, der tidligere har stået bag Speak No Evil og The Woman in Black. Manuskriptet er blandt andet skrevet af Mike Flanagan, der er kendt for Doctor Sleep og The Haunting of Hill House.Filmen følger den unge skuespiller Matt Hagen, hvis lovende Hollywood-karriere bliver ødelagt, da en brutal forbrydelse efterlader ham med et vansiret ansigt. I desperation opsøger han en eksperimentel behandling, der skal give ham sit gamle udseende tilbage. Men behandlingen får uforudsete konsekvenser, og Matt begynder langsomt at forvandle sig til et monster.Jacob og Morten har aldrig været de store fans af Joker-filmene, men har alligevel set meget frem til Clayface. Kan DC endelig levere en skurkehistorie, der rammer plet hos dem begge? Eller ender Clayface med at skuffe ligesom Joker-filmene?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 23 min
  • Episode 98 - The Social Reckoning & Her Private Hell (med Sofie Rosenfeldt)

    Kan The Social Reckoning leve op til mesterværket The Social Network?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af skuespilleren Sofie Rosenfeldt. Sammen tager de et kig på to film: The Social Reckoning og Her Private Hell.Første film på menuen er The Social Reckoning, hvor Mikey Madison (Anora, Once Upon a Time in Hollywood), Jeremy Allen White (The Bear, Shameless) og Jeremy Strong (Succession, The Apprentice) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Aaron Sorkin, der tidligere har stået bag Molly's Game og The Trial of the Chicago 7.Hele 16 år efter The Social Network vender Aaron Sorkin tilbage til Facebooks verden, men denne gang handler det ikke om virksomhedens grundlæggelse. Filmen følger whistlebloweren Frances Haugen, der sammen med journalisten Jeff Horwitz fra The Wall Street Journal forsøger at afsløre nogle af Facebooks mørkeste hemmeligheder. Men kan de to tage kampen op mod selveste Goliat, Mark Zuckerberg?Den første film bliver af mange betragtet som et moderne mesterværk, heriblandt Jacob selv. Men kan Aaron Sorkin gentage succesen uden David Fincher i instruktørstolen? Og kan The Social Reckoning overhovedet komme i nærheden af sin forgænger?Derefter er det blevet tid til Her Private Hell med Sophie Thatcher (Heretic, Yellowjackets) og Charles Melton (May December, Riverdale) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af danske Nicolas Winding Refn, der tidligere har stået bag Drive og The Neon Demon.Filmen foregår i en futuristisk storby, hvor en mystisk tåge spreder sig og bringer en dødelig trussel med sig. Her følger vi en ung kvinde, der leder efter sin far, samtidig med at en amerikansk soldat begiver sig ud på en desperat mission for at redde sin datter fra helvede.Nicolas Winding Refn er kendt for sine meget stiliserede og til tider bizarre film, og Her Private Hell ser bestemt ikke ud til at være nogen undtagelse. Men kan den danske instruktør endnu en gang levere en unik filmoplevelse, og kan Jacob og Sofie blive enige om, hvorvidt Refns særlige univers fungerer?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 4 min
  • Episode 97 - Digger & Scary Movie (med Sofie Skriver)

    Er Digger noget makværk eller et mesterværk?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komikeren Sofie Skriver. Sammen tager de et kig på to film: Scary Movie og Digger.Første film på menuen er Scary Movie, hvor Anna Faris (The House Bunny, Lost in Translation), Regina Hall (Girls Trip, The Best Man) og Marlon & Shawn Wayans (Scary Movie, White Chicks) vender tilbage i deres ikoniske roller. Filmen er instrueret af Michael Tiddes, der tidligere har stået bag A Haunted House og Fifty Shades of Black.Hele 26 år efter den første film er Cindy, Brenda, Shorty og Ray tilbage, og endnu en gang står den på mordere med masker, vanvittige situationer og parodier på tidens største gyserfilm.Men kan Scary Movie stadig få os til at grine, eller er humoren blevet forældet? Jacob og Sofie kaster sig over den sjette film i serien og taler om, hvorvidt det er et dejligt gensyn med de gamle karakterer, eller om franchisen burde være blevet i graven.Derefter er det blevet tid til Digger, med Tom Cruise (Top Gun: Maverick, Mission: Impossible - Fallout) og Sandra Hüller (Anatomy of a Fall, The Zone of Interest) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Alejandro González Iñárritu, der tidligere har stået bag Birdman og The Revenant.Filmen følger den magtfulde forretningsmand Digger Rockwell, der desperat forsøger at overbevise verden om, at han er menneskehedens redningsmand, inden en katastrofe, han selv har været med til at skabe, ødelægger det hele.Digger er nok årets mest polariserende film, med anmeldere og seere, der er totalt splittede. Kan Jacob og Sofie blive enige om, hvad de synes om filmen, og formår Tom Cruise at spille sig op til sin første Oscar?Tusind tak, fordi du lytter med!

    55 min
  • Episode 96 - Heart of the Beast & Iron Maiden: Burning Ambition (med Anders Bøtter)

    Er Heart of the Beast årets overlevelses film?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af radiovært Anders Bøtter. Sammen tager de et kig på to film: Iron Maiden: Burning Ambition og Heart of the Beast.Første film på menuen er Iron Maiden: Burning Ambition, en dokumentar om bandet Iron Maiden. Filmen er instrueret af Malcolm Venville, der tidligere har stået bag 44 Inch Chest og Henry's Crime.Dokumentaren tager et kig på Iron Maidens 50-årige historie og bandets vej fra de tidlige dage i London til at blive et af verdens største heavy metal-bands. Med interviews, arkivmateriale og bidrag fra blandt andre Javier Bardem, Lars Ulrich og Chuck D forsøger filmen at fortælle historien om bandets enorme betydning.Jacob og Anders er begge vokset op med Iron Maiden, men viser filmen nok bag om kulisserne og de turbulente tider, eller ender det bare med at blive en lang reklame for bandet?Derefter er det blevet tid til Heart of the Beast, med Brad Pitt (Fury, Once Upon a Time in Hollywood) og J.K. Simmons (Whiplash, Spider-Man) i de bærende roller. Filmen er skrevet af Cameron Alexander og instrueret af David Ayer, der tidligere har stået bag Fury og The Beekeeper.Filmen følger Special Forces-veteranen James Belmont og hans kamphund Odin, der efter et flystyrt strander dybt inde i Alaskas ødemark. Sammen må de kæmpe for overlevelse mod naturens barske kræfter.Det er ikke første gang i år, Jacob og Anders ser på en film, der omhandler en hund. Anders er en kæmpe hundeelsker og har været rigtig spændt på den her film. Men kan Brad Pitt og hans bedste ven levere en overlevelsesfilm, der er værd at huske?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 3 min
  • Episode 95 - Return to Silent Hill & Resident Evil (med Morten Urup)

    Er Resident Evil den bedste filmatisering af et videospil nogensinde?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, vært på Arkaden Podcast. Sammen tager de et kig på to film: Return to Silent Hill og Resident Evil.Første film på menuen er Return to Silent Hill, hvor Jeremy Irvine (War Horse, Mamma Mia! Here We Go Again) og Hannah Emily Anderson (The New Mutants, The Purge) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Christophe Gans, der tidligere har stået bag Brotherhood of the Wolf og den første Silent Hill-film.Filmen er baseret på det populære spil Silent Hill 2 og følger James Sunderland, der efter at have modtaget et mystisk brev fra sin afdøde kone vender tilbage til den uhyggelige by Silent Hill. Kan Return to Silent Hill leve op til det spil, den er baseret på? Jacob og Morten er i hvert fald enige om, hvad de synes. Men er den nu også lige så god som den første film, eller skyder den helt ved siden af?Derefter er det blevet tid til Resident Evil, med Austin Abrams (Euphoria, Do Revenge) og Zach Cherry (Severance, Succession) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Zach Cregger, der tidligere har stået bag Barbarian og Weapons.Filmen følger den medicinske kurér Bryan, der uvidende bliver kastet ind i et mareridt, da et mystisk ærinde fører ham direkte ind i et zombieudbrud i Raccoon City. Jacob og Morten havde set frem til filmen på grund af Zach Cregger, men samtidig var de nervøse, for de tidligere Resident Evil-film har mildest talt ikke givet dem meget at juble over. Kan Cregger endelig levere den Resident Evil-film, de har gået og ventet på?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 45 min
  • Episode 94 - Klovn sæson 11 (med Rikke Collin)

    Kan Klovn stadig noget efter alle de her år?I denne episode af Betacritic bliver Jacob Ege Hinchely genforenet med Rikke Collin. Sammen tager de et kig på den helt nye sæson af Klovn - sæson 11.Både Jacob og Rikke var kæmpe fans af de første seks sæsoner af Klovn, men efter en ti år lang pause vendte serien tilbage, og siden da har de to ikke været helt så imponerede. Faktisk har de mildest talt syntes, at de seneste sæsoner har været forfærdelige. Men nu er Frank og Casper tilbage med endnu en sæson - kan det virkelig blive værre?Sæson 11, der har undertitlen Nul sex, består af otte afsnit og fortsætter historien om Frank og Casper, der endnu en gang formår at rode sig ud i den ene akavede situation efter den anden. Kan den nye sæson genfinde noget af den gamle magi? Eller er Klovn efterhånden blevet så gammel, at det er på tide at lade Frank og Casper gå på pension?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 22 min
  • Episode 93 - Leviticus & Teenage Sex and Death at Camp Miasma (med Emillie de Forest)

    Er Leviticus lige så god som Obsession og Backrooms?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af sangerinde Emillie de Forest. Sammen tager de et kig på to film: Leviticus og Teenage Sex and Death at Camp Miasma. Første film på menuen er Leviticus, hvor Joe Bird (Talk to Me, The Mysterious Benedict Society) og Stacy Clausen (Leviticus, Crazy Fun Park) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Adrian Chiarella, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør. To teenage-drenge forelsker sig i hinanden, men deres forhold bliver hurtigt til et mareridt, da en mystisk entitet begynder at tage form som den person, der har syndet mest. Både Jacob og Emillie var overraskede over den her film, men er den lige så stærk som Obsession og Backrooms? I hvert fald syntes Emillie godt, den kunne have været en smule længere. Derefter er det blevet tid til Teenage Sex and Death at Camp Miasma, med Hannah Einbinder (Hacks, The Good Place) og Gillian Anderson (The X-Files, Sex Education) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Jane Schoenbrun, der tidligere har stået bag We're All Going to the World's Fair og I Saw the TV Glow. Filmen følger en ung filminstruktør, der får til opgave at genoplive den klassiske Camp Miasma-slasherfranchise. For at få projektet på benene opsøger hun stjernen fra den originale film, men mødet mellem de to kvinder udvikler sig hurtigt til noget langt mere blodigt og bizart end forventet. Jacob og Emillie synes begge, filmen kan noget, men der er også ting, som ikke helt lander for dem. Dog formår filmen at få en til at tænke over hvad kunst egentlig er, og hvad det gør ved os som mennesker.Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 7 min
  • Episode 92 - The End of Oak Street & Obsession (med Anders Bøtter)

    Lever Obsession op til de formidable anmeldelser?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af radiovært Anders Bøtter. Sammen tager de et kig på to film: The End of Oak Street og Obsession.Første film på menuen er The End of Oak Street, hvor Anne Hathaway (Interstellar, The Dark Knight Rises) og Ewan McGregor (Trainspotting, Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af David Robert Mitchell, der tidligere har stået bag It Follows og Under the Silver Lake.Dinosaurer løber i din baghave? Ja, det er præmissen. Jacob og Anders elskede begge Jurassic Park, da de voksede op, men kan den her film komme i nærheden af den magi, som Spielberg skabte?Derefter er det blevet tid til årets store overraskelse Obsession, med Michael Johnston (Teen Wolf, X-Men '97) og Inde Navarrette (13 Reasons Why, Superman & Lois) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Curry Barker, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør.Filmen har trods dens beskedne budget på under 1 million dollars tjent over 500 millioner dollars hjem, men er det nu også fortjent? Filmen omhandler en fyr, som får et ønske opfyldt, der får hans store crush til at forelske sig i ham. Men som man nok kan forestille sig, kommer det med en pris. Jacob og Anders er ikke helt enige om, hvad de synes, men hvem af dem er det, der svømmer imod strømmen?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 18 min
  • Episode 91 - One Night Only & The Dog Stars (med Sofie Skriver)

    Er One Night Only en ny rom-com klassiker?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver. Sammen dykker de ned i to film: One Night Only og The Dog Stars.Først står One Night Only på programmet. Filmen har Monica Barbaro (A Complete Unknown, Top Gun: Maverick) og Callum Turner (Masters of the Air, Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald) i hovedrollerne. Jacob og Sofie diskuterer filmens præmis, dens dystopiske koncept, og om One Night Only formår at levere en sjov og charmerende romcom, eller om den bliver lidt for forudsigelig. Herefter vender de blikket mod The Dog Stars, hvor Jacob Elordi (Euphoria, Saltburn) og Josh Brolin (Dune, Avengers: Infinity War) spiller hovedrollerne. Filmen foregår i en postapokalyptisk verden, hvor en dødelig pandemi har lagt civilisationen i ruiner. Er den et home run og formår at skille sig ud fra andre postapokalyptiske fortællinger?Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 2 min
  • Episode 90 - Spider-Man: Brand New Day & Iron Lung (med Morten Urup)

    Er Spider-Man: Brand New Day den bedste Spider-Man-film?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Arkaden Podcast vært Morten Urup. Sammen dykker de ned i to film: Iron Lung og Spider-Man: Brand New Day.Først står Iron Lung på programmet med Markiplier (YouTuber) i hovedrollen. Filmen blev lavet på et beskedent budget på omkring 3 millioner dollars, men endte med at blive en massiv økonomisk succes med omkring 51 millioner dollars i verdensomspændende billetsalg. Men er den store succes også et udtryk for, at Iron Lung faktisk er en fremragende film? Jacob og Morten diskuterer Markipliers præstation, filmens styrker og svagheder - og om hypen omkring filmen er fortjent. Herefter vender de blikket mod Spider-Man: Brand New Day, hvor Tom Holland (Uncharted, The Odyssey) vender tilbage som Peter Parker. Efter begivenhederne i No Way Home er Peter alene og lever et liv som den klassiske Friendly Neighborhood Spider-Man, hvor han kæmper mod kriminalitet i New York uden at blive husket af dem, han engang stod nær.Men er det egentlig det rigtige næste skridt for Spider-Man? Jacob og Morten diskuterer, om Brand New Day fungerer som en frisk start og en tilbagevenden til Spider-Mans rødder - eller om filmen føles som et skridt tilbage efter den enorme afslutning på No Way Home.Tusind tak, fordi du lytter med!

    1 hr 58 min

About Betacritic

From the publisher's feed

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært.

Best of Betacritic

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Betacritic

Third Ear by Third Ear

Third Ear

56 Listeners

Arkaden by Arkaden

Arkaden

1 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

7 Listeners

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

14 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

7 Listeners

Schøtministeriet by Michael Schøt

Schøtministeriet

11 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

13 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

24 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

8 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Wichmaskinen by Morten Wichmann, Podads

Wichmaskinen

9 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

20 Listeners

Op med humøret - med Mathias Helt by RADIO IIII

Op med humøret - med Mathias Helt

5 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

4 Listeners