Bodil Juel Jensen er født og opvokset i Hørve, men har boet hele sit voksne liv på ejendommen Søvang på Lammefjordens inderfjord. Her dyrkede hun og manden, Niels Gunner, asparges i stor stil, inden de slog over på gulerødder og anskaffede Lammefjordens første gulerodsoptager. Tulipaner nåede de også at dyrke. Ved siden af at tage del i bedriften var Bodil i 35 år ansat på NKT i Asnæs, indtil hun fyldte 70 år. Søvang ejes i dag af sønnen, Kristian Juel Jensen, men Bodil bor der stadig og kunne ikke drømme om at bo andre steder end på Lammefjorden.
Optagelsen er fra december 2021.