Det er miraklernes tid. Også på Buffeten. I dag skete der det vidunderlige, at lytteren Gitte med det særlige kendetegn: lyst troldehår og spidse hjørnetænder, blev genkendt OG vinket til af en anden lytter. Hurra for Jer!
Daniel vandt en lyttermagnet til sin svigermor, da han fik hattrick i "ClickbaitQuizzen". Kammeradio var en voldsom stor succes, da vi både fik tips til at rense en grill, men også skaffet en healer til et World of Warcraft-team, MAX level!
Der blev rapporteret fra en rasteplads, da verdens største reporter-team blev udvidet, og dagens dusk blev givet til Morten, der var en brandgod svend. Det var kærligt og dejligt.
Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.