Jakobskirken Esbjerg

d.19.12.21 Juleandagt af Lena Thomas


Listen Later

Jesus bliver født i en stald

1 På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. 2 Det var den første folketælling, der blev holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. 3 Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. 4 Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra kong David. 5-6 Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn, og mens de var i Betlehem, 7 fødte hun sin søn. Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en foderkrybbe i en stald, for der havde ikke været plads til dem andre steder.

8 I nærheden var der nogle hyrder, der overnattede på marken, mens de vogtede deres får. 9 Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på marken. De var lammet af frygt, 10 men englen sagde: »I skal ikke være bange, for jeg kommer med en god nyhed. Den vil blive til stor glæde for folk. 11 I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i Betlehem, Davids by. 12 I kan kende ham på, at han ligger i en foderkrybbe med et tæppe om sig.« 13 I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang:

14»Vi hylder Gud i den højeste himmel.

Han kommer med fred til mennesker på jorden,
til dem, som han har udvalgt.«

15 Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen igen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os tage ind til Betlehem og se det, som Gud har fortalt os om.« 16 De skyndte sig afsted og fandt Maria og Josef og barnet, der lå i foderkrybben. 17 Da hyrderne så det, fortalte de, hvad de havde fået at vide om barnet, 18 og alle blev dybt forundrede over det, de hørte. 19 Maria lyttede omhyggeligt til alt, hvad der blev sagt, og bagefter tænkte hun tit over, hvad det betød. 20 Hyrderne tog tilbage til marken og sang og takkede Gud for alt det, de havde hørt og set. Det hele var sådan, som de havde fået fortalt, det ville være. 21 Otte dage efter fødslen blev drengen omskåret. Han fik navnet Jesus; det var det, englen havde kaldt ham, allerede inden han blev undfanget.

22-24 Maria holdt sig hjemme i den måned efter fødslen, hvor hun blev regnet for at være uren. Så tog forældrene drengen med til Jerusalem for at vise ham frem for Gud og give to dueunger som offergave ved en ceremoni. Der står nemlig i den lov, Gud har givet Moses: »Alt førstefødt af hankøn tilhører Gud« og »der skal ofres to unge duer«.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Jakobskirken EsbjergBy Jakobskirken Esbjerg