OPTAGET

Da Holbæk var skibsværftsby


Listen Later

I 1938 grundlagde skibsbygmester Anton Nielsen - kraftigt tilskyndet af Holbæk Kommune - et skibs- og bådebyggeri på havnen i Holbæk.
Indtil værftet ophørte med nybyggerier blev der bygget omkring 300 fartøjer på stedet. En af de store kunder var Kongelige Grønlandske Handel, men også minestrygeren Marianne F, som stadig færdes i Isefjorden - nu med turistsejlads m.m. - er bygget her.
Anton Nielsen døde i 1964, hvorefter værftet blev videreført af hans sønner, Carlo og Erling. Carlo døde i 1978 og to år senere solgte Erling værftet. Det sidste nybyggeri var i 1976. Frem til lukningen i 2007 udførte værftet kun reparationer.
Værftets store, røde bygninger udgør stadig en markant del af havnemiljøet i Holbæk og bruges nu til blandt andet til undervisning af EUC Nordvestsjælland. Stedet omfatter også en café, som efter flere års lukning genåbner i efteråret 2025.
Det er i disse omgivelser, at vi møder Ralf Nielsen, barnebarn af Anton Nielsen, for at høre hans erindringer om den store virksomhed - på et tidspunkt med et par hundrede ansatte - som hans familie drev i mere end 40 år.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

OPTAGETBy Ulrik Larsen