Mette er min lillesøster. Jeg kalder hende Mini-Me, Memo eller Mims. Kært barn mange navne. For Mette kom skilsmissen som en overraskelse. Hun kan huske vores mor fortælle hende, at de aldrig ville blive skilt, fordi de havde os. Men alligevel skete det. Og hun husker vores fars besøg i lejligheden i den første tid efter skilsmissen. Men så stoppede det, hvad der føltes som, meget pludseligt. Og det er den udvikling, som hun bare ikke forstår, og som har gjort, at hun har en meget svær relation til vores far.
Vært: Anne Tranum
Medvirkende: Mette Tranum