Vore dage tælles som plankerne i vor kiste: Ikke som de gyldne engdrag vor ungdom viste, men som hårene på hovedet af den nye søn (at der bliver stadigt flere er barndommens løn). Men ej er ungdommens milde måneder til ende, før livets pragt lader sig falde og til udløb vende, og led efter led skænkes gavmildt af gigtens gave som blomst efter blomst i vinterens have. Sidste års mand blinkede en gang for meget, og hvad der engang var blankt og velplejet, er nu blot, memento mori, støv og skygge, og ingen, der ser ham, kan føle sig trygge.

Download episode #090 tidsnok

Tid til at tænke som en kalender! Til at repræsentere dagene har vi den ikke helt gennembagte zombie-simulator (eller er det en styrthjelm-og-økse-simulator?) DayZ. Til at dække både uger og måneder har vi den testosteronpumpede koldkrigs-thriller Seven Days in May. Og som repræsentant for årene har vi tegneserien, der tabte håret (i hvert fald det metaforiske) længe før John McClane, Die Hard: Year One. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse

Er du rasende over, at vi forpassede chancen for en dybdeborende diskussion af store bededag, eller har du andre kommentarer eller klager til denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til [email protected] eller efterlade en kommentar her på siden (og ligger du inde med brændende spørgsmål om Sandra Bullock, så er den varme linje åben på [email protected]). Vi er tilbage igen om fjorten dage, onsdag den 12. februar 2014.

Med venlig hilsen

P.S.: “Lang næse: 1. (ofø) skuffelse; følelse af at være snydt 2. (ofø) næse med snot løbende ud af næseborene”.